2

Billeder

Foto: Holbøll A/S

”Ja, kvindernes øgede tilstedeværelse i felten gør mændene grovere i munden. Det skræmmer ikke kun kvinder og unge mænd væk, men fastholder en kønsopdelt kompetenceforståelse, der gør det vanskeligt at udnytte den allerede tilgængelige diversitet” – Stine Kielstrup, cand.mag.

Sådan kan man kort opsummere en ny videnskabelig artikel, skrevet af cand.mag Stine Kielstrup i samarbejde med anlægsentreprenørfirmaet Holbøll A/S og Syddansk Universitetsforlag Det Ny Merino.

Men hvad gør vi, hvis øget diversitet på byggepladsen forringer arbejdsmiljøet og skræmmer de nye ”mangfoldige” medarbejdere væk? 

Er håndværkerjargonen et problem?

”I de teams jeg arbejdede som håndmand, var det tydeligt, at der konstant var en sprogkrig i gang mellem alle medarbejderne. Ligesom i hiphop-kulturens rap battle, forsøgte de at overgå hinanden og vinde dialoger, der strakte sig over flere dage. Det frigav enormt meget positiv energi til arbejdet og bandt kollegerne sammen i et stærkt fællesskab. De havde tydeligt en gensidig forståelse for, at det grove sprog var noget helt særligt, de havde internt i det lille team eller mellem enkelte kollegaer” - Stine Kielstrup, cand.mag.

Jo grovere sproget bliver, jo stærkere bliver fællesskabet. Derfor kan det udløse voldsomme modreaktioner, hvis tonen bliver kritiseret. Særligt, hvis kritikken kommer fra udefrakommende uden erfaring med arbejdet på en byggeplads. Men det kan også forklare, hvorfor Arbejderbevægelsens Erhvervsråds undersøgelse i 2016 viste, at næsten hver femte medarbejder i anlægsbranchen følte sig mobbet. Der er nok mange, der hellere bider tænderne sammen og lever med den grove sprogbrug, hvis alternativet er at melde sig ud af fællesskabet.

Kompetenceforståelsen hæmmer vores faglige udvikling

Allerede nu ved vi, at Danmark ser ind i en fremtid med mangel på faglærte. Og selvom det er helt afgørende, at branchen både kan tiltrække unge mænd og kvinder, så er der langt mellem kvinderne på byggepladserne og i anlægs-industrien. Faktisk er kun 9% af de ansatte kvinder, og over 50% af disse er ansat til at udføre administrativt kontorarbejde.

Artiklen konkluderer bl.a. at der er en udbredt overbevisning om, at kvinder og mænds kompetenceprofil er kønsbestemt. Kvinder er b.la. gode til at bevare overblikket, udvise omsorg for kollegaerne og sikre effektive samarbejder, mens mænd er stærke, har en god teknisk forståelse og er offervillige til f.eks. at arbejde over eller hårdere i en periode.

Mænd og kvinder bliver ofte mødt med forventninger og arbejdsopgaver der matcher deres køns kompetenceprofil.  Det betyder, at de også møder mere anerkendelse, hvis de opfylder disse forventninger og påtager sig kompetencer, der matcher deres køn.

Men selvom kompetenceforståelsen kan have negative konsekvenser for begge køn, så går det værst ud over kvinderne. For mens de maskuline kompetencer opfattes som livsnødvendige, så opfattes de feminine kompetencer som et godt supplement, men undværlige og derfor sekundære de maskuline. Den opfattelse har stor betydning for, hvordan kvinderne bliver modtaget og behandlet af kollegerne.

Dygtige ledere ser deres medarbejdere

Under dataindsamlingen til artiklen roste de mandlige medarbejdere gladeligt deres kvindelig kollega. De mente enstemmigt, at hun bidrog med ’noget nyt’ og godt til teamet. Hendes positive bidrag til teamet viste sig hurtigt at være en række ”feminine kompetencer” som at udvise omsorg og skabe god stemning på pladsen. Hun levede derfor positivt op til kollegernes forventninger.  Men hvad var der sket, hvis hun ikke havde passet ind i kønskassen?

Vi forhindrer en potentielt stor del af medarbejderne i at udfolde sig fagligt, hvis de ikke kan arbejde med deres personlige kompetencer, men skal udleve en bestemt kompetenceprofil baseret på køn.

Det handler derfor ikke kun om at HR-afdelingen skal rekruttere flere kvinder, men om ledernes evne til at se gennem deres køns-bias, når de vurderer og udvikler medarbejderen. En evne der især er svær af fastholde i store virksomheder, hvor lederne har mange medarbejdere under sig.  

Holbøll fastholder flad organisationsstruktur 

For Holbøll A/S bekræfter undersøgelsen, at de fortsat skal sætte alle sejl ind for at fastholde det gamle familiefirmas grundværdier. Det har altid handlet om den nære relation til medarbejderne, hvor direktøren og lederen kender sine medarbejdere og kan tilpasse arbejdet efter deres behov og ambitioner. Men de sidste par år er væksten gået så stærkt, at det i perioder har været svært at finde balancen.

”Det er vigtigt, at vi sikrer en organisationsstruktur, hvor hverken direktøren eller lederen drukner i administrative arbejdsopgaver. Vi har ansvaret for vores medarbejdere, og vi skal prioritere tid til at komme ud og samarbejde med dem på deres hjemmebane” – Carl-Ole Holbøll, Holbøll A/S’ adm. direktør.