MT Højgaards adm. direktør Morten Hansen vil ikke sætte højtflyvende mål for indtjeningen langt ude i fremtiden. Foto: Ritzau Scanpix/Gregers Tycho

Det har lange udsigter, før MT Højgaard-koncernen kan levere en overskudsgrad på niveau med de mest lønsomme danske entreprenørselskaber.

Det erkender MT Højgaard-ledelsen oven på det netop offentliggjorte 2020-regnskab, som viser en overskudsgrad (ebit-margin) på bare 0,9 pct. eller 1,5 pct. før særlige poster.

Forventningen til overskudsgraden i 2021 lyder på 2,4 pct. før særlige poster og de såkaldte PPA-afskrivninger (Purchase Price Allocation) i forbindelse med opkøb.

Til næste år er det ifølge strategien Bæredygtig>22 målet at opnå en overskudsgrad på 4 pct. før særlige poster og PPA-afskrivninger.

- Vi arbejder på en treårig strategi, hvor vores mål er, at vi skal levere 4 pct. i 2022, så vi er en tredjedel igennem. Men vi vil selvfølgelig spænde op og optimere på den rejse, siger Martin Solberg, finansdirektør i MT Højgaard.

Blandt de mest lønsomme af de store entreprenørfirmaer herhjemme er Hoffmann, der kom ud af 2020 med en overskudsgrad på 7,5 pct. Branchens førerhund, Aarsleff, leverede en overskudsgrad på 4,2 pct. i det forskudte regnskabsår 2019/20.

Halter efter gennemsnittet

En brancheanalyse, som Licitationen - Byggeriets Dagblad sidste år foretog af årsregnskaberne fra mere end 500 bygge- og anlægsvirksomheder, viste en gennemsnitlig overskudsgrad på 3,5 pct. i 2019.

Er det godt nok med en overskudsgrad på 4 pct. før særlige poster?

- Det kommer vi til at diskutere i vores næste strategiperiode, altså på den anden side af 2022. Som koncern kommer vi jo fra en verden, hvor vi skal starte med at bevise, at vi kan levere på det, vi guider og budgetterer med. Og vi skal nu bevise, at vi kan komme op på de 4 pct., som er tilfredsstillende, når man tænker på, hvor vi kommer fra. Så må vi lave en revurdering af situationen, når vi er dér, siger Martin Solberg.

Han oplyser samtidig, at de særlige poster, der udgør minus 35 mio. kr. på resultatopgørelsen, kun midlertidigt tynger regnskabet. Det drejer sig for det første om opsigelsen af medarbejdere i forbindelse med en omstruktureringsrunde i efteråret 2020. For det andet en afskrivning på et leasingaktiv, nemlig koncernens hovedkontor.

- Der ligger ikke andre ting i de poster som eksempelvis dårlige projekter eller andet. Vi bliver ikke ved med at afskrive på vores domicil eller lave hensættelser til omstruktureringer. Så særlige poster er ikke noget, vi budgetterer med fremadrettet, siger Martin Solberg.

Det lange seje træk

Han suppleres af topchef Morten Hansen, som peger på, at MT Højgaard igennem en årrække har haft svært ved at tjene penge. I 2018 styrtblødte koncernen sågar med et underskud på over en halv mia. kr.

- Det der typisk virker i byggebranchen er jo det lange seje træk. Vi kommer fra et sted, hvor vi ikke rigtig tjente nogen penge, tværtimod. Og derfor har vi haft fokus på at sætte et mål, der er realistisk, og som vi tror på, og som vi stadigvæk synes er ambitiøst, siger Morten Hansen.

Han tilføjer, at det også handler om at skabe tillid til, at målet kan nås, både blandt medarbejdere og investorer.

- Hvis man gør sig umage, giver byggebranchen mulighed for at gøre det bedre. Det er der ingen tvivl om, men vi har ikke syntes, det var fornuftigt at komme med et eller andet højtflyvende mål langt ude i fremtiden. Vi vil hellere på mellemlang sigt komme med et mål, som vi synes er realistisk, og så tage den derfra. Det tror jeg giver den største tillid i markedet. Så vil vi hellere vise step-by-step, at vi har en stabil kurs mod det mål, vi har sat os, lyder det fra MT Højgaards koncernchef.

Artiklen er en del af temaet Topchef i tale.