23948sdkhjf

Licitationen mener: De unge arkitekter skal frem i lyset

Dansk arkitektur er kendt vidt og bredt i udlandet med ikke mindst BIG som en af de mest succesrige arkitektvirkomheder på den internationale scene.

Men Henning Larsens udenrigsministerium i Saudi Arabien og Jørn Utzons operahus i Sydney er også eksempler på, at danske arkitekter igennem mange år har været efterspurgte i udlandet.

Skal dansk arkitektur bygge videre på denne internationale succes, kræver det selvfølgelig, at vækstlaget er til stede i form af nye tegnestuer, som kan tage kampen op med de mere etablerede i branchen.

Men det er ikke altid let for en ung tegnestue at få foden indenfor til arkitektkonkurrencer og store offentlige udbud. Det er blandt andet derfor, at Arkitektforeningen og Dreyers Fond nu har startet et nyt projekt, som skal få kommunerne til i højere grad at kigge de unge tegnestuers vej, når der skal tegnes nye skoler eller idrætsbyggerier.

Ikke kun de mindre arkitektvirksomheder kender til problematikken. Samme problemstilling møder mange mindre håndværksvirksomheder: at de offentlige udbud ikke nødvendigvis gør det muligt for dem at byde på opgaverne, fordi udbuddene enten er for store eller komplekse. Det er skidt ikke bare for konkurrencen, men også for talentudviklingen i dansk byggeri.

Derfor er det også så vigtigt, at kommunerne og andre bygherrer får øjnene op for de unge virksomheder og strikker udbud sammen, hvor de kan blande sig.

Det vil ikke bare gavne konkurrencen, men også talentudviklingen i dansk byggeri.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.269