Vi har brug for flere fyrtårnsprojekter
Af Klaus Tøttrup
Man kan sige meget om dansk miljø-, klima- og energipolitik. Og det bliver der også! Men det er uomgængeligt, at de strikse danske regler har været med til på globalt niveau at skabe en helt ekstraordinær position for dansk erhvervsliv.
Begreber som bæredygtighed og grøn omstilling var slet ikke i ordbogen, da Jens Kampmann(S) i 1971 blev minister for forureningsbekæmpelse og heller ikke da Helge Nielsen (V) blev den første, danske miljøminister i 1973. Men det var på den tid, kimen blev lagt til en visionær dansk miljø-, klima- og energipolitik. Godt hjulpet på vej af energiske og entusiastiske græsrodsbevægelser. Og et omstillingsparat erhvervsliv.
Man taler ofte om, at Danmark har førertrøjen på i forhold til den grønne omstilling. Og den førerposition bliver yderligere cementeret med det der kaldes Danmarkshistoriens største anlægsprojekt - energiøen i Nordsøen. Et ambitiøst projekt, som nogle mener er Danmarks svar på månelandingen i 1969.
Der er ingen tvivl om, at den kunstige ø 80 km ude i Nordsøen, som skal samle og fordele strøm fra omkringliggende havvindparker, er et resultat af de sidste 50 års danske fokus på miljø, energi og klima.
Andre store visionære projekter, som for eksempel vandmiljøhandlingsplanen, har bragt dansk forskning og industri i en unik position.
Det er sådanne fyrtårsprojekter, som skaber nye muligheder for danske virksomheder og mange nye grønne arbejdspladser.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
