23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Arbejdsmiljø handler om orden i penalhuset

Selvom der i enhver byggesag er en vis grad af gentagelse, så er der i ethvert byggeri også mange ukendte eller oversete faktorer, som først slår i gennem i løbet af byggeprocessen.

En af de væsentligste hindringer for en smidig og konfliktløs byggeproces er dårlig planlægning og manglende overblik, som ofte resulterer i voldsomme gnidninger mellem bygherrer og entreprenører og entreprenørerne indbyrdes.

De mest garvede entreprenører, rådgivere og bygherrer kender turen og ved også, hvor vigtigt det er at have fordelt rollerne og afstemt forventningerne.

Det gælder også en mindre, men absolut ikke uvæsentlig del af byggeprocessen; arbejdsmiljøkoordineringen.

Den opgave påhviler jo bygherren, men ender - helt efter bogen i øvrigt - ofte hos hoved- eller totalentreprenøren. Og det kan skabe gnidninger netop fordi rollerne og forventningerne ikke aftales mellem parterne. Det gælder både i forhold til arbejdsmiljøkoordineringen under projekteringen og under byggeprocessen. Gnidningerne fordyrer byggeprocessen, rammer effektiviteten og kvaliteten og giver dårligere arbejdsmiljø.

Derfor fortjener Arbejdsmiljøforskningsfonden et skulderklap for at have finansieret et helt nyt, digitalt værktøj på amkoo.dk, som hjælper med til at få orden i penalhuset og skabe fælles forståelse for arbejdsmiljøkoordineringen.

Det nye værktøj er gratis at bruge og kræver blot at parterne sætter sig sammen og spiller hinanden bedre.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14