23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER. Højere bøder er kun en del af løsningen

Er højere bøder løsningen til at komme de mange arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen til livs?

Måske. Men det er absolut ikke den fulde løsning, som Arbejdstilsynet nu udmønter som en del af det politiske forlig, der blev indgået for to år siden.

Som regneeksemplerne i dagens avis viser, kan det blive en særdeles dyr affære for nogle virksomheder, hvis de overtræder arbejdsmiljøreglerne efter den 1. september i år. Forhøjelser på eksempelvis 94.000 kr. i forhold til tidligere kan blive konsekvensen, hvis en medarbejder i en mellemstor virksomheder vælter ned fra et ulovligt stillads.

Det skal selvfølgelig medføre bøder, hvis en virksomhed overtræder lovgivningen. Det skal også kunne mærkes. Men så mærkbare forhøjelser hjælper ikke nødvendigvis på adfærden hos de bygningsansatte. Det er jo trods alt ikke dem, som mærker bødestørrelserne, men virksomhederne.

Det handler i lige så høj grad om en mentalitetsændring hos de ansatte og i virksomhederne. For selvfølgelig er det ikke i orden at benytte eksempelvis ulovlige stilladser.

Men det nytter jo heller ikke noget, hvis bygningsarbejderne fortsat har en lemfældig omgang på byggepladserne. Her skal der også ske en ændring i adfærden, hvis arbejdsmiljøet skal gøres bedre.

Færre arbejdsulykker i byggeriet er virksomheder og de ansattes fælles ansvar. Det kan højere bøder ikke løse alene. Hvis ikke der sker en mentalitetsændring, ender bøderne blot med at blive en pengemaskine. Det giver ikke nødvendigvis et bedre arbejdsmiljø.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095