23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Arbejdsmarkeder er ikke ens

Ingen europæiske arbejdsmarkeder er ens. Alligevel arbejder EU-Kommissionen ihærdigt på at bestemme lønniveauet i EU-landene gennem en lovbestemt EU-mindsteløn.

Det er et forslag, som ikke mindst den danske regering og Folketingets partier er markante modstandere af. For i over 100 år har den danske model været toneangivende, når det gælder løndannelsen på det danske arbejdsmarked. Det er noget som arbejdsgivere og lønmodtagere selv tager sig af.

Heldigvis står Danmark ikke alene som modstander af en mindsteløn i EU. Sammen med blandt andre Sverige, Østrig, Irland, Estland og Malta har regeringen nu henvendt sig til det portugisiske EU-formandskab for at udtrykke deres fælles bekymring over EU-Kommissionens direktivforslag.

Set fra et dansk synspunkt er faren jo, at den danske model havner for EU-domstolen, hvis en europæisk borger indbringer sagen hertil. Dermed kan modellen underkendes, og den har trods alt sikret fair forhold på arbejdsmarkedet i over 100 år. Det vil være ikke mindre end en katastrofe, hvis EU blander sig i dette interne danske anliggende.

For mindstelønnen bør være et internt anliggende. Intet europæisk arbejdsmarked er ens, og flere jurister har allerede sået tvivl om, EU reelt har juraen på sin side, når kommissionen vil diktere en fælles mindsteløn.

Der findes allerede mindstelønninger i flere EU-lande. Derfor er direktivet overflødigt. Og 100 års danske erfaringer viser, at arbejdsmarkedet klarer løndannelsen fint uden indblanding fra politisk hold.

Derfor skal EU droppe sit forslag.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095