23948sdkhjf

Ekstra forbindelse over Øresund vil koste 14 milliarder

 dag skal man en kort smuttur med færgen, hvis man vil krydse fra danske Helsingør til Helsingborg i Sverige. Men det er muligt at bygge tunnel med fast vej- og jernbaneforbindelse, som vil skære rejsetiden ned.

Problemet er bare, at det vil koste godt 14 mia. kr. i tilskud. Og der er ikke nogen aftale mellem Danmark og Sverige om, hvordan den regering skal fordeles.

Det viser en strategisk analyse, som Vejdirektoratet og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet i samarbejde med den svenske styrelse Trafikverket.

- I modsætning til Øresundsforbindelsen, hvor vej- og banedelen er fuldt brugerfinansieret, vil det kræve et betydeligt tilskud at bygge en forbindelse for både vej og bane her, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

Transportministeren er derfor endnu ikke klar til at melde ud, om forbindelsen er på regeringens liste over projekter, man mener skal gennemføres.

- Der er mange gode og vigtige infrastrukturprojekter i hele landet, som vil indgå i de kommende forhandlinger om de næste ti års investeringer i infrastruktur. Det er her eventuelle ønsker om at se nærmere på en HH-forbindelse kan drøftes, siger Benny Engelbrecht.

Ifølge analysen vil en forbindelse med både vej og jernbane blive så dyr, at brugerne ikke kan betale den alene. En ren vejforbindelse vil dog kunne brugerfinansieres, så staten ikke skal have penge op af lommen.

Hos Greater Copenhagen, der er en samarbejdsorganisation for vækst og udvikling, ser man dog ikke behov for lang betænkningstid.

Managing Director Tue David Bak fremhæver, at Øresundsbroen har skabt grundlag for en "fælles dansk-svensk metropol" med "global konkurrencekraft".

- Derfor har vi brug for flere Øresundsforbindelser, som kan knytte os tættere sammen og gøre os konkurrencedygtige internationalt. Man fristes til at sige "sæt i gang", siger Tue David Bak.

Prisen for en boret vejtunnel vil ifølge analysen være på omkring 23 mia. kr. En banetunnel til persontog koster omkring 19 mia. kr. Dermed vil det i alt koste omkring 42 mia. kr. for både vej- og baneforbindelse.

Ifølge analysen kan vejtunnelen finansieres over omkring 35 år via brugerbetaling fra bilisterne. Togtrafikken kan derimod kun betale en mindre del af omkostningerne for en banetunnel.

Til sammenligning ventes en eventuel ny Kattegatforbindelse direkte mellem Jylland og Sjælland at koste mellem 58 og 136 mia. kr. Prisen afhænger af, om den skal være med eller uden tog.

Forbindelsen mellem Jylland og Sjælland vil kunne binde Aarhus og København sammen, så der også her kan skabes en "metropol i europæisk målestok", som Kattegatkomitéen kalder det.

/ritzau/

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093