LICITATIONEN MENER: Voldsomt paradoks i ingeniørbranchen - hold fast på kompetencerne!
Af Klaus Tøttrup
Alder er ikke en kvalifikation i sig selv. Sådan er det heller ikke på arbejdsmarkedet. Uanset om man er ung, midaldrende eller gammel, så handler det jo om hvilke faglige og menneskelige kvalifikationer der gemmer sig bag det unge, karseklippede hoved eller den gamle, skaldede isse.
Når fokus i disse år er retter mod de unge og de ældre, så er det fordi erhvervslivet i særlig grad har brug for kvalificeret arbejdskraft. Arbejdsopgaverne bliver stadig mere komplekse og kræver både kloge hænder og begavede hoveder for at blive løst.
Erhvervslivets topfolk ved godt, at en kompetent, udviklingsparat og veluddannet arbejdsstyrke giver konkurrencefordele. Og langt de fleste virksomheder satser benhårdt på at opkvalificere medarbejderne og målrette rekrutteringsindsatsen. Også når det gælder fastholdelse af seniormedarbejdere er de fleste virksomheder ved at få styr på tingene.
Derfor kan det undre, at en videnstung branche som ingeniørbranchen tilsyneladende ikke er helt med fremme. Færre end hver tiende privatansatte ingeniør over 55 år har en seniorordning eller en aftale med deres arbejdsgiver om at få en.
Det er jo paradoksalt, når virksomhederne nærmest skriger efter kvalificeret arbejdskraft.
Selvom de ældre medarbejder statistisk set har en højere lønprofil end yngre og måske af de grunde vælges fra, så skal fokus fortsat være på kvalifikationer og driftssikkerhed - uanset alder.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
