Klimaet taber, hvis andre også fejllæser Materialepyramiden
Jeg fejllæser Materialepyramiden, skriver Pelle Munch-Petersen, Anne Beim og Natalie Mossin fra Center for Industriel Arkitektur i en replik til min kritik af Materialepyramiden.
Per Thomas Dahl fra CLT Denmark mener også, at min kritik skyder over målet, og Materialepyramiden kan bidrage til den grønne omstilling.
De mener alle, at Materialepyramiden blot skal holde et spejl op foran byggeriets aktører, så de tager hensyn til klimaet, når de vælger, hvilke materialer de bruger.
Min pointe er, at det spejl trænger til at blive udskiftet. Det er ulykkeligt, hvis der er flere end mig, som fejllæser Materialepyramiden. For så kan klimaet tabe på længere sigt.
Jeg mener fortsat, at det er et reelt problem, at Materialepyramiden anvender et for snævert fokus, når den sammenligner byggematerialer.
Vi skal huske på, at Materialepyramiden er inspireret af Madpyramiden, der enkelt og hurtigt giver et overblik over mængden af kød, slik eller grøntsager, som man bør spise
Mens Madpyramiden skal inspirere os til sundere madvaner, bør formålet med Materialepyramiden være at give inspiration til et mere bæredygtigt materialevalg. Det er et prisværdigt formål, som vi alle støtter.
Desværre fokuserer Materialepyramiden i dag kun på de miljøpåvirkninger, der knytter sig til produktionen af byggematerialer.
Jeg mener derimod, at et bæredygtigt materialevalg bør basere sig på en samlet LCA-analyse, som omfatter miljø- og klimapåvirkning ved både produktion, opsætning, drift, nedtagning og genanvendelse. Der findes materialer, som udleder meget energi, når de bliver produceret men som er energieffektive og langtidsholdbare i driftsfasen. Disse bliver systematisk diskrimineret i Materialepyramiden.
Materialepyramiden risikerer derfor at inspirere til et materialevalg, som på sigt giver højere CO2-udledning og større miljøpåvirkning.
Man kan spørge, om et ton CO2-besparelse i dag ikke er bedre end et ton CO2-besparelse om 10 år? Jo, det er indlysende. Men er et ton CO2-besparelse i dag bedre end fem tons CO2-besparelse i løbet af 50 år? Det er det vel næppe, og Materialepyramiden fortæller intet om dette dilemma.
Madpyramiden er blevet revideret 10 gange siden introduktionen i 1976, fordi kostrådene løbende bliver revideret, og fordi vi får nye perspektiver på verden - for eksempel tager anbefalingerne nu hensyn til klimaet.
Samme tilgang bør vi have til Materialepyramiden. Den bør blive revideret i takt med, at vi bliver klogere. Jeg synes, at tiden er ved at være moden.
Selvom det metodisk er vanskeligt, bør Materialepyramidens ambition være at understøtte det lange perspektiv, så producenter, håndværkere, arkitekter, ingeniører og bygherrer kan få inspiration til at træffe de bedste langsigtede og bæredygtige valg af materialer.
Artiklen er en del af temaet Debat.
