23948sdkhjf

Top 10: Milliardprojekt i Kastrup føjer en til 21

Logistikgiganten DHL skød kort før årsskiftet gang i byggeriet af sit store nye logistikknudepunkt ved Københavns Lufthavn, DHL Express Copenhagen Hub. Her har den nye fragtcentral æren af at indtage førstepladsen på listen af byggeprojekter igangsat i december 2020 mål på økonomi, viser data fra Building Supplys samarbejdspartner Byggefakta.dk.  

Den 28.779 kvm store fragtcentralt med kontorer på Kystvejen i Kastrup løber ifølge Byggefaktas tal op i 400 mio. kr., mens DHL selv har sat den samlede investering til én milliard – selskabets største investering nogensinde i Danmark og Norden. 

30.000 pakker i timen

Den nye internationale hub, der fysisk er tre gange større end den nuværende, vil kunne håndtere knapt 30.000 pakker i timen døgnet rundt. Pakkerne skal alle registreres, i visse tilfælde fortoldes, og ellers videredistribueres enten lokalt eller til et andet land.

Hele sorteringsanlægget vil kunne foretage en automatiseret fordeling af pakker til 90 kurerbiler og 27 lastbiler.

Som totalentreprenør på det omfattende byggeri har DHL hyret Logistic Contractor, som gør sig i udvikling og konstruktion af logistik- og industriejendomme. Arkitekt og ingeniør er Årstiderne Arkitekter og Sweco.

Da DHL Express som så mange andre virksomheder har et mål om at nedbringe CO2-emissionen til 0 i år 2050, er der allerede taget de første skridt hen imod det i planlægningen af den nye bygning med solceller på taget og fokus på isolering for at reducere energiforbruget til opvarmning. Desuden vil det fuldautomatiske sorteringsanlæg være energivenligt, der vil blive brugt LED-belysning, og der vil blive opsamlet regnvand.

Ét til 21 anlæg i verden

Når hele anlægget står klar om nogle år, rykker det op i en anden liga i DHL-regi. Logistiskgiganten har blot 21 af denne type centraler, eller hubber som selskabet betegner dem, i verden.

Fakta: Fragtcentral - DHL Express Copenhagen Hub 

Bygherre: DHL Express (Denmark) A/S         

Arkitekt: Sweco Danmark, Årstiderne Arkitekter - Part of Sweco

Ingeniør Sweco Danmark

Totalentreprenør: Logistic Contractor Danmak 

Start: December 2020

Slut: Marts 2022 

Omfang: 28.779 kvm

Budget: 400 mio. kr.

– Når hubben står færdig i 2023, vil den blive et væsentligt knudepunkt for alle forsendelser til og fra Norden og ud i resten af verden, sagde Atli Einarsson, der er adm. direktør for DHL Express i Danmark, i forbindelse med den officielle markering af byggestart før nytår. 

Og der må siges at være tale om en anden liga. Fuldt udbygget tidobler logistikknudepunktet DHL’s nuværende kapacitet og give København en nøglerolle i selskabets logistiknetværk. I dag skal pakker til og fra Danmark først via DHL’s hubs i Leipzig i Tyskland eller East Midlands i England, men om få år bliver det altså direkte fra Kastrup, at de bliver sendt ud til deres slutdestination i hele verden. 

Og fordi der bliver væsentlig flere pakker, der skal håndteres, skal der ansættes omkring 100 flere medarbejdere, hvoraf størstedelen skal ansættes i den gren af DHL, der hedder DHL Aviation.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.205