ID-kort i byggeriet bør gøres nationalt
Social dumping er desværre en kendt sag i byggeriet og ikke mindst i malerfaget. Eksempelvis har Københavns Kommunes indsats mod social dumping vist, at malerarbejde sammen med nedrivning er et af de steder, hvor der konstateres flest brud på kommunens arbejdsklausuler. Og at de fleste sager desværre handler om underbetaling.
Forsøg med succes
I efteråret 2019 igangsatte Københavns Kommune som den første i landet forsøg med et nyt system med et ID-kort. Formålet var at styrke overholdelsen af kommunens sociale klausuler og indsatsen over for social dumping på kommunens byggepladser. En evaluering af pilotprojektet har vist så gode resultater, at kommunen nu har valgt at udrulle ordningen til alle større byggepladser fra og med 2021.
Konkret har ID-kortet medvirket til at skabe bedre tilsyn med underleverandørerne, deres ansatte og de ansattes arbejdstid. ID-kortet har f.eks. ført til opklaring af flere sager om snyd med antallet af arbejdstimer og manglende betaling for overarbejde, og har hjulpet kommunens tilsyn med at identificere, hvor mange medarbejdere leverandøren reelt har haft på pladserne.
Klarhed over leverandørkæderne
En interessant læring fra Københavns Kommune er, at 81 pct. af overtrædelserne af arbejdsklausulerne er sket i andet entreprenørled og leddene derunder, det vil sige hos entreprenørernes underentreprenører eller hos underentreprenørernes underentreprenører. Og her har ID-kortet været med til at skabe klarhed om leverandørkæderne, både fordi entreprenørerne har været ansvarlige for at taste deres underentreprenører ind i et fælles system, og fordi alle har skullet bære et fysisk ID-kort på byggepladserne. På den måde er det blevet langt mere gennemskueligt, hvem der egentlig har arbejdet på byggepladserne. Noget der langt fra er tilfældet på alle byggepladser.
Nationalt ID
Erfaringerne fra Københavns Kommune giver fornyet energi til debatten om, hvorvidt der skal indføres et nationalt, obligatorisk ID-kort på landets byggepladser i lighed med hvad der findes i for eksempel Norge og Finland. I Danske Malermestre har vi aldrig været i tvivl om, at vi gerne så en sådan ordning indført. Sagen har været oppe at vende i Folketinget adskillige gange de sidste 5-6 år, men hver gang er den strandet af forskellige årsager som eksempelvis et regeringsskifte i 2015.
Spørgsmålet er imidlertid. om ikke tiden er inde til at få gjort noget ved det. Med en handlekraftig, socialdemokratisk regering, hvor centrale medlemmer tidligere har udtrykt opbakning til et nationalt ID-kort, burde det da være oplagt at komme i gang.
Artiklen er en del af temaet Debat.
