Vi har i 3F et traditionelt godt samarbejde med Danmarks mange små og mindre virksomheder, også inden for byggeriet, bl.a. i forhold til at løfte byggefagenes ansvar for uddannelses- og praktikpladser til morgendagens svende. Det gælder også den erhvervspolitiske indsats for at sikre fair vilkår og konkurrence for virksomhederne, bl.a. når det gælder offentlige udbud, hvor vi har en fælles interesse i at undgå social dumping og forsvare danske løn- og arbejdsvilkår samt sikre en reel mulighed for de mindre virksomheder til at byde på og få opgaverne. Det gælder også i den erhvervspolitiske indsats for at understøtte og give små og mellemstore virksomheder ekstra incitament til nødvendige erhvervsinvesteringer og adgang til risikovillige kapital.

Men arvtageren til Håndværksrådet - SMVdanmark - har nu i den offentlige debat fremsat et krav om, at virksomhederne under coronastøtteordninger skal kunne hjemsende medarbejderne på et arbejdsgiverdiktat til dagpenge. Tilsat meningsløse formuleringer om, at "lønmodtagerne må til lommerne".

Finansieret af a-kassen

I betragtning af, at vi i foråret så en rekordstor, historisk stigning i ledigheden på bare to måneder, hvor 50.000 (!) mistede jobbet, er det et skamløst krav. Blandt de nyledige medlemmer af 3F under coronakrisen er blandt andet ægtepar, hvor begge eksempelvis har arbejdet i lufthavnen i Kastrup, og nu har fået både familieøkonomi og tilknytning til arbejdsmarkedet skudt i sænk.

Ledige på dagpenge er tilmed overvejende finansieret af egne og arbejdsløshedsforsikrede kollegers lommer. Over 60 pct. af nettoudgiften til dagpenge kommer fra lønmodtagernes egne kontingenter til a-kassen. Oveni stammer det massive økonomiske sikkerhedsnet på op imod 500 mia. kr., der er spændt ud under erhvervslivet og arbejdspladserne i løbet af coronakrisen, primært fra lønmodtagernes lommer. Ifølge Danmarks Statistik udgør selskabsskatter kun syv procent af skatteindtægterne.

SMV kritiseres af sine egne

Jeg har noteret mig, at én af SMVdanmarks medlemsorganisationer, KA - Kristelig Arbejdsgiverforening - så sent som i foråret kritiserede SMVdanmark og den hidtidige erhvervspolitiske linje. Forhåbentlig er de seneste, uanstændige krav i den offentlige debat, ikke bevis på en ny SMVdanmark-linje, der ensidigt skal tilgodese arbejdsgiverne i stedet for fællesinteresserne for virksomhedernes ejere og ansatte. Netop KA’s prioritering af arbejdsgiverinteresser - "i ekstrem grad" med Krifa’s ord - betød for nogle år siden et stop for over 100 års parløb med Krifa, hvorefter KA fandt en mere villig aftalepart i Det Faglige Hus.

Men i Danmark har vi sikret både velfærd, velstand og jobs og konkurrenceevne i international topform for virksomhederne gennem armlægning og afbalancerede aftaler på det organiserede arbejdsmarked. Således også under coronakrisen, hvor vi indtil nu har redet stormen af gennem sammenhold og foreløbig fjorten trepartsaftaler, hvor der er taget balancerede hensyn til samfundsøkonomi, virksomheder, selvstændige og lønmodtagere. Støtteordningerne er løbende blevet rettet til, når konkrete udfordringer for bestemte brancher eller virksomhedstyper er blevet påpeget. Ordninger med lønkompensation, arbejdsfordeling og kompensation for faste udgifter er således tilbud til virksomhederne, hvor en del desværre i stedet har set sig nødsaget til at afskedige og hjemsende medarbejderne, som så "må til lommerne" og forsøge at klare sig med en udhulet dagpengesats.

Massive bidrag til samfundsøkonomien

Lønmodtagerne leverer massive bidrag til samfundsøkonomien og erhvervsudviklingen, også gennem arbejdsmarkedspensionerne og de langsigtede, betydelige investeringer. De betaler en stor del af regningen for coronakrisen - både direkte, personligt, og indirekte gennem skatteudgifterne. SMVdanmarks forslag om at forstørre regningen til lønmodtagerne er både usympatisk og meningsløs og forhåbentlig ikke et udtryk for en ny, aggressiv arbejdsgiverlinje i en erklæret erhvervspolitisk organisation.

Artiklen er en del af temaet Debat.