23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Ingen skal sige nej til opgaver i 2021

Forårets første bølge af coronapandemien viste sig at være ganske nådig ved bygge- og anlægsbranchen. Takket være opdaterede arbejdsrutiner på landets byggepladser sikrede branchen sig, at byggerier og anlægsarbejder kunne køre nogenlunde sikkert igennem.

Nu ruller anden bølge af pandemien så ind over Danmark, og alt tyder på, at den bliver hård. Dermed må det forventes, at bygge- og anlægsbranchen og resten af dansk erhvervsliv kommer under pres i takt med, at regeringen og sundhedsmyndighederne lægger yderligere restriktioner ned over samfundet.

2020 lærte os, at det er svært at forudse for mange måneder frem. Men kigger man på de tørre tal, kan bygge- og anlægsbranchen forhåbentlig gå ud af anden bølge med skindet på næsen. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at renoveringsmarkedet forventes at stige med næsten 10 mia. kroner i 2021.

Trods coronakrise og en usikker fremtid har danskerne nemlig ikke været bange for at investere i fast ejendom. Boligsalget boomede i 2020, og det vil medføre, at flere vil renovere deres boliger i 2021.

Skal virksomhederne kunne følge med, vil det skabe behov for mere arbejdskraft i byggeriet. Det kan forhåbentlig få flere, der eksempelvis har forladt byggeriet og nu er ledige, til at vende tilbage til bygge- og anlægsbranchen.

Virksomhederne får brug for det, og vi skal ikke ud i en situation med flaskehalse, hvor virksomhederne må sige nej til opgaver, fordi der er for få hænder.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112