23948sdkhjf

Test maner letbanes beton-mistanke i jorden

Særdeles stærk og holdbar. 

Sådan lyder dommen over betonen under Odense Letbane fra Dansk Teknologisk Institut (DTI), som har undersøgt otte boreprøver fordelt på letbanens strækning. Det skriver Odense Letbane i en pressemeddelelse. 

– Testresultaterne viser, at vores beton er overordentlig stærk. Styrken ligger langt højere end det, der er krævet i designforudsætningerne, og betonens sammensætning er også vurderet til at følge alle forskrifter, udtaler letbanens tekniske direktør Steen Lykke i pressemeddelelsen.

– Der er, som vi ser det, derfor ikke noget at komme efter. Det skaber en tryghed og fjerner enhver bekymring hos os, fortsætter han. 

Et resultat af den københavnske betonskandale 

Odense Letbane har fået beton fra firmaet BG Betons Odenseafdeling. Så da skandalen omkring beton fra BG Beton i København leveret til et højhus på Amager kom frem, besluttede Odense Letbane at få foretaget en undersøgelse af letbanebetonens kvalitet

DTI fik til opgave at udtage boreprøverne samt undersøge både betonens styrke og vurdere, hvorvidt betonen lever op til de stillede krav. Resultaterne fjerner enhver tvivl om, at der kunne være problemer med Odense Letbanes beton, lyder konklusionen. 

Arbejdet med at bygge letbanen færdig fortsætter således ufortrødent, og letbanen forventes at åbne til efteråret 2021.

Artiklen er en del af temaet Betonskandalen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104