Det bliver dyrt at spare på vejene
Finansloven for 2021 blev for andet år i træk en finanslov uden penge til veje. Det risikerer at medføre en helt unødvendig og skadelig delvis nedlukning af vejbranchen på statens område i de næste et - to år. Unødvendigt, fordi vejene alligevel skal laves, og skadeligt, fordi manglende investeringer koster fremkommelighed og slider på vejkapitalen.
Regeringen, S, Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet indgik søndag 6. december 2020 en finanslov uden ekstra penge til veje, men med 0,5 mia.. kr. til cykelstier frem til og med 2023.
Samtidig har regeringen oplyst, at der er penge til, at den kan indgå en aftale om en infrastrukturplan i 2021, hvilket er positivt men også nødvendigt af hensyn til bevarelse af vejkapitalen, trafiksikkerheden og fremkommeligheden.
Som det ser ud lige nu, indeholder finansloven kun to store vejprojekter. Det er den nye Storstrømsbro og udvidelse af motorvejen på Vestfyn. Med kun to projekter vil anlægsudgifterne falde fra 776 mio. kr. i 2020 til 659 mio. kr. i 2021. Hvad angår vedligehold viser Vejdirektoratets egne tal, at det økonomiske behov de kommende år vil overstige bevillingen, og det betyder, at vi får et nyt, dyrt efterflæb.
Naturligvis har Asfaltindustrien en interesse i, at der er penge til asfalt og veje. Men det rører alt-så ikke ved, at det er dårlig samfundsøkonomi at udskyde nødvendige vejinvesteringer. World Economic Forum fastslår i deres årlige rapport om landenes evne til at klare sig internationalt, at mens Danmark ligger på en flot 10. plads i alt, ligger vi og roder langt nede ad skalaen, når det gælder infrastruktur og veje. Ved ikke at investere i tide, saver vi den gren over vi selv sidder på for veje er fundament for vækst og velfærd.
Artiklen er en del af temaet Debat.
