23948sdkhjf

Skriver med 10 entreprenører - de skal bygge Lemvig Sundhedshus

Lemvigs nye sundhedshus er kommet et skridt nærmere. 

En licitationsrunde på hvem der skal bygge det nye Sundhedshus i Lemvig er netop afsluttet, og Lemvig Kommune forventer at skrive kontrakt med 10 leverandører. 

– Det er naturligvis glædeligt at tilbuddene er indenfor rammen og jeg noterer mig samtidig at der har været stor interesse for at være med i byggeriet, siger udvalgsformand Gunnar Lisby Kjær fra Social & Sundhedsudvalget i en pressemeddelelse fra Lemvig Kommune.

De billigste tilbud blandt i alt 45 bud er blevet udvalgt, og kommunen forventer nu at skrive kontrakt med de valgte leverandører inden jul. 

Summen beløber sig til samlet cirka 19,3 mio. kr., og byggeprojektets budget kan dermed holdes. 

Virksomhederne med de billigste tilbud er Søren V Jensen, Lemvig Byg, El-Jepsen K/S, Garant Lemvig A/S, Malermester Ole Hansen, KN Tagdækning, Mogensen VVS & Comfort A/S, Murerfirmaet Jens Vinderslev A/S, VVS Mester Lemvig-Thyborøn og Outer A/S.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125