Kvinden bag Københavns Metro hædres
Allerede i 1969 tegnede Anne-Grethe Foss en metrolinje, som kørte fra Kgs. Nytorv til Østerport samt en metrostation under marmorkirken.
Dengang var hun studerende på afdelingen for bygningskunst på Det Kongelige Kunstakademis Arkitektskole.
Men hvor andre typisk tegnede et kunstmuseum eller en ambassadørbolig, fik hun noget usædvanligt lov til at tage afgang med et anlægsprojekt.
At det siden skulle føre til en post som adm. direktør i Metroselskabet, med ansvar for udviklingen af fire metrolinjer i København, var ikke en del af planen.
Enestående anlægsbyggeri
Når Arkitektforeningen har valgt at tildele Anne-Grethe Foss arkitektstandens æresmedalje, er det netop for hendes livslange indsats for at få en Metro i København og sit enestående arbejde som adm. direktør i Metroselskabet, hvor hun har forenet stærke ledelsesmæssige kompetencer med sin faglighed.
- Metroen i København er meget mere end et transportmiddel, som har gjort det lettere at komme rundt i København. Det har skabt en helt grundlæggende udvikling af København og bundet byen sammen på nye måder. Samtidig er Metroen et anlægsbyggeri af høj arkitektonisk kvalitet med stationer, der både fungerer som behagelige og trygge rum at bevæge sig i over og under jorden. Selv tunneldesignet giver en tryg rejseoplevelse, og man mærker tydeligt, at arkitekturen har været tænkt ind fra begyndelsen. Det skyldes en enestående indsats, som vi hædrer arkitekt MAA Anne-Grete Foss for med Æresmedaljen, siger Arkitektforeningens Formand, Johnny Svendborg i en pressemeddelelse.
Har altid kæmpet
Hædringen af Anne-Grethe Foss viser bredden i arkitektfaget, og hvordan arkitektens forståelse for rummelighed, kompleksitet og helhedstænkning kan bruges i mange skalaer både indenfor planlægning og byggeri.
Anne-Grethe Foss er overbevist om, at arkitekter kan spille en meget vigtig rolle i byudviklingen. Og for hende betyder tildelingen af Æresmedaljen noget helt særligt:
- Det føles som at få lov til at komme hjem. Jeg har jo arbejdet på en helt anden måde end mange arkitekter og følt mig lidt udenfor. Men jeg har virkelig kæmpet for at få arkitekturen med i det, jeg lavede. Så da jeg hørte, at jeg fik Æresmedaljen, tænke jeg, så er jeg alligevel en rigtig arkitekt, fortæller Anne-Grethe Foss i pressemeddelelsen.
Selv er hun heller ikke i tvivl om, at Københavns Metro aldrig var blevet den samme, hvis hun ikke havde insisteret på, at arkitekterne ikke var nogle, der skulle på til sidst for at lave finishen.
Arkitekterne skulle med fra start sammen med ingeniørerne, for at sikre at metrostationerne ikke bare blev et hul i jorden, med udposning til perroner som i London eller Paris, men et rum med forbindelse til overfladen med naturligt dagslys, der kommer ind fra oven - og rum, som behagelige at opholde og bevæge sig i.
Øretævernes holdeplads
Både Metroen og Ørestaden har gennem årene været udsat for skarp kritik. Det tager Anne-Grethe Foss imidlertid med sindsro:
- Jeg har fået flere glæder end øretæver. Noget er gået rigtig godt, og noget kunne nok have været anderledes. Jeg vil hellere være med til at lave noget, der får kritik end at lave noget, der er ligegyldig, og stemningen skifter jo også tit med tiden. Der er mange, som er glade både for metroen og Ørestad, siger Anne-Grethe Foss og tilføjer:
-Jeg elsker at lave noget, der er utroligt svært. Så har man mulighed for at lave noget exceptionelt.
Listen over tidligere modtagere af Æresmedaljen kan ses på arkitektforeningen.dk.
