23948sdkhjf

Stålkoncerns omsætning tager nye højder

Den store stål- og byggekoncern DS Gruppen har stor vækst på toplinjen i det nyeste regnskab. Omsætningen gik frem med knap 10 procent til 1,82 mia. kr. 

Samme fart var der ikke på resultatet før skat, der landende på 112,8 mio. kr., hvilket var en fremgang på godt to mio. kr.  

- DS Gruppen har skabt et tilfredsstillende resultat trods den globale pandemi – med til historien hører dog, at to tredjedele af vores regnskab var på bogen, inden corona mørklagde verden i marts, fortæller koncerndirektør Mads Møller Hansen, DS Gruppen, i en pressemeddelelse.

Rekordordre i erhvervsbyggeri

DS Gruppens datterselskabet inden for erhvervsbyggeri, DS Flexhal, landende tidligere i år sin hidtil største opgave: Totalentreprisen på et 95.000 kvm stort lager- og logistikbyggeri i Hedeland, Hedehusene. Cirka en tredjedel af faciliteterne bliver køle- og fryselager til pharma.

Kunden er transportgiganten DSVhvoraf cirka en tredjedel bliver køle- og fryselager til Pharma.

Den samlede ordresum på byggeriet - som fortsat er uoplyst - anføres som DS Flexhals største til dato.

Læs mere: DS Flexhal vinder største ordre til dato

Koncernens selskaber har håndteret sundhedskrisen med stor alvor, har taget vores forholdsregler og har tilpasset produktionen og arbejdet på byggepladserne.

- Vi har oplevet stort engagement og fleksibilitet fra alle vores medarbejdere, der har tilgået arbejdet med en ny og kreativ approach. Det er en af hjørnestenene til, at vi nu kan afslutte årsregnskabet med et fornuftigt resultat, uddyber Mads Møller Hansen.

Rekordordre og polsk selskab

Regnskabet blev afsluttet ved udgangen af juni. Og starten på nuværende regnskab har også været tilfredsstillende. Derfor forventer direktøren også et økonomisk fornuftigt resultat. 

- Med en bundsolid og robust organisation har vi blandt andet ekspanderet med et nyt ingeniørkontor i Polen – der under navnet DS Engineering, skal bistå vores danske afdelinger. Alle aktiviteter under navnet DS Flexhal, har tidligere har sorteret under DS Stålkonstruktion. DS Flexhal har nu etableret sig med selvstændigt CVR-nummer og har netop landet koncernens største ordre nogensinde, fortæller Mads Møller Hansen. 

DS Gruppen A/S
mio. kr. 2019/20 2018/19
Nettoomsætning 1.821,2 1.657,5
Resultat af primær drift 143,3 138,8
Resultat før skat 112,8 110,6
Årets resultat 87,3 86,0
Balancesum 878,1 824,7
Egenkapital 286,0 273,1
Antal ansatte 563 527
Regnskabsåret blev 30. juni 2020
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111