23948sdkhjf

IT-værktøjer skal være lette at bruge

EG har købt Sigma – og vejen går mod fuldt integrerede løsninger

Digitaliserings-bølgen har for alvor fået fat i byggebranchen. Det er helt forståeligt. Effektive IT-værktøjer er nemlig med til at skabe overblik over og effektivisere byggeprocesserne. Og kombineret med en fornuftig næse for forretning og faglig dygtighed, kan IT-værktøjer smitte positivt af på bundlinjen i entreprenør- og håndværksvirksomhederne.

Mens digitalisering ofte er stykket sammen af programmer og systemer, som er plukket fra hylderne hos flere forskellige IT-leverandører, så er trenden lige nu, at håndværksvirksomhederne i stigende grad ønsker fuld integration, så de kan få det hele hos den samme leverandør.

Den tendens har softwareleverandøren EG for længst taget bestik af. Det har blandt andet givet sig udtryk i en række strategiske opkøb de senere år.

Fuldt integreret platform

Senest er det opkøbet af Sigma Estimates, som har rykket ved markedsandelene på den del af markedet, som drejer sig som om effektiv kalkulation.

- Med opkøbet ønsker vi at sikre EG’s kunder en fuldt integreret platform, der håndterer alle aspekter i byggeprocessen - fra kalkulation, projekt- og kvalitetsstyring til fakturering. Det kan de kompetente medarbejdere fra Sigma Estimates hjælpe os med, siger adm. direktør i EG, Mikkel Bardram.

Adm. direktør i Sigma, Peter Sørensen, ser da også et behov for konsolidering og integrerede softwareløsninger i branchen. Og han er ikke i tvivl om, at EG er den rette ejer, som har den muskel, som skal til for videreudvikle Sigmas potentiale på det skandinaviske marked.

Ind med modermælken

Peter Sørensen forklarer, at Sigmas intuitive kalkulationsplatform er udviklet på baggrund af dyb brancheviden. Og det passer perfekt ind i EG’s produktportefølje og overordnede strategi.

- Byggebranchen er lige nu inde i en rigtig fornuftig digital udvikling. De fleste kan se fordele ved IT-værktøjerne. For os som leverandør er opgaven naturligvis at levere et produkt, som skaber merværdi for brugerne. Men vi har også et ansvar for ikke at gøre digitalisering for avanceret. Sigma er utrolig nemt at komme i gang med, og det er en af grundene til at både store og små kunder er glade for produktet.

Sigma har lige fra starten i 2003 arbejdet målrettet på at skabe et kalkulationsværktøj som både er intuitivt og overskueligt. Vi gør samtidig meget for at være i dialog med brugerne og uddanne dem, så de hurtigt får det fulde udbytte af programmet, forklarer Peter Sørensen og tilføjer, at de fleste unge ingeniører og bygningskonstruktører får Sigma ind med "modermælken" fordi man stiller kalkulationsprogrammet gratis til rådighed for landets tekniske skoler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095