23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Et arbejdsliv efter corona

Det er altid svært at spå om fremtiden, og corona-pandemien har unægtelig skabt usikkerhed hos både den enkelte dansker, men også for landets virksomheder.

For hvad der var normalt for bare et år siden, hvor ens sociale liv og arbejdsliv lå i nogenlunde faste rammer, er nu markant anderledes og vi kan vel godt forberede os på, at i hvert fald 2021 ikke bliver, som det vi forventede. Farvel til store forsamlinger og goddag til flere restriktioner og retningslinjer.

Ikke mindst vores arbejdsliv har taget en drejning i 2020. Storrumskontorer er for manges vedkommende skiftet ud med en hjemmearbejdsplads, og for både ansatte og virksomheder har det i mange tilfælde været lidt af en øjenåbner. For det fungerer jo egentlig meget godt med at have ansatte siddende hjemme.

Produktiviteten er visse steder højnet og medarbejdertilfredsheden er mange steder blevet markant bedre, fordi det giver den enkelte medarbejder en større frihed.

Senest viser vidensopgørelsen fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, at allerede sidste år inden corona steg rådgivernes investeringer i it pr. medarbejder med tre pct. Siden fulgte nedlukningen af Danmark, hvor hjemmearbejde betød en stejl digital læringskurve, hvor virksomhederne nu skal finde balancen mellem hjemmearbejde og tilstedeværelse.

Ingen tvivl om at 2021 bliver markant anderledes. Men lad os også tage de gode erfaringer med og drage nytte af dem. For det kan være med til at øge produktiviteten i dansk erhvervsliv.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093