Byggeriet har fortsat svært ved at tjene penge
Driftsresultater og bundlinjer vokser nu mere end omsætningen i de 200 mest toneangivende virksomheder i bygge- og anlægsbranchen.
Men alt er dog ikke helt fryd og gammen, for samlet set tjener halvdelen af virksomhederne mindre end de gjorde sidste år.
Sådan lyder de overordnede konklusioner i analysen "Byggeriets Top" af 206 virksomheder fordelt på 12 underbrancher inden for bygge og anlæg, som Licitationen - Byggeriets Dagblad offentliggør i dag.
Nogle klarer sig godt
Totalt har seks ud af 10 bygge- og anlægsvirksomheder fremgang på toplinjen. Men andelen af underskud i bygge- og anlægsbranchen er på det højeste niveau i fem år.
Eksempelvis lå andelen af underskud i 2016 på 5 pct., men nu er det hele 13 pct. som taber penge på deres forretninger. Samtidig er virksomheder med en overskudsgrad på over 5 pct. er faldet med 33 pct.
Der er dog stor forskel på de 12 underbrancher. For både bygge,- anlægs,- asfalt- og teknikentreprenørerne klarer sig væsentligt bedre end sidste år.
Til gengæld går driftsresultat hos de rådgivende ingeniører 22 pct. tilbage.
"Byggeriets Top" er leveret til alle abonnenter med dagens udgave af Licitationen - Byggeriets Dagblad.