23948sdkhjf

Horsens er klar til 20 års regn

I Horsens’ bymidte falder terrænet, hvilket betyder, at regnvandet løber sammen i en form for tragt og danner floder i gågaden. I hvert fald ind til fornylig.

For Horsens Kommune har netop afsluttet et større klimatilpasningsprojekt midt i byen, hvor man med en ny afvandingsrende leder vandet væk fra gaden og videre til byens havn.

Niras har været teknisk rådgiver på projektet og regnede på de vandmængder, der kan forventes i området, og dermed hvor meget der skal opsamles og transporteres.

Interessante fordele

Problemet er ikke hverdagsregn. Udgangspunktet for klimatilpasningsprojektet var en 20 års regnhændelse.

En 20 års regnhændelse svarer til cirka 23 mm på 30 minutter, mens et almindeligt skybrud er 15 mm. på 30 minutter. Beregningerne viste, at der skulle transporteres op mod 600 liter/sekund.

- Den traditionelle løsning ville være et todelt system. Et linjedræn til opsamling og en stor regnvandsledning parallelt med til transport af vandet. Men to systemer fylder meget og betyder mere jordarbejde, og samtidig ville det give problemer at skulle grave dybt i en gågade midt i byen. Den nye skybrudsrende med opsamling og transport i samme element bød på en række interessante fordele. Først og fremmest løser det opgaven med at opsamle og flytte meget store vandmængder, siger Kasper Sandal, der er afløbsingeniør og specialist i klimatilpasning i Niras, i en pressemeddelelse.

Op til tre meter lange elementer betyder færre samlinger, og de kan kranes ned i en smal udgravning.

I bybilledet synes de lidt bredere render synes af mere, men det er med til at sikre hurtig opsamling af regnvandet.
brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.314