Månen er en fjendtlig byggeplads
John Leif Jørgensen (i midten), professor og afdelingsleder, har gennem mange år samarbejdet tæt med NASA. Her er han fotograferet i 2014, da han modtog en medalje ’Exceptional Public Aachievement Medal’, for sin indsats for Juno missionen. Til venstre er det Charles Elachi, direktør for Jet Propulsion Laboratory, der står for stort set alle NASAs Deep Space-missioner. Til højre er det dr. John M. Grunsfeld, astronaut og associate administrator for NASA. (Privatfoto)
Af Peter Kargaard
Månen er et ekstremt fjendtligt miljø. Der er ingen atmosfære og overfladen er derfor eksponeret for intens kosmisk stråling, kraftigt UV-lys og mikrometeoritter, der også kan slå ned i de baser, som det på sigt er planen at bygge deroppe.
- Månestøvet gav astronauterne problemer, sidst mennesker var deroppe. Støvet, der minder om vulkansk aske - opstået ved de utallige meteornedslag - har skarpe kanter, fordi det ikke er blevet eroderet af vind og vand som på jorden, siger John Leif Jørgensen til Arkbyg.
Støvet hægter sig fast, og astronauterne i 60’erne og 70’erne oplevede, at støvet arbejdede sig ind i dragt og handsker, jo mere de prøvede at børste det af.
Bygge ved polerne
Men støvets glasagtige egenskaber kan også bruges som byggemateriale når det blandes med det vand og bindemiddel, der i form af is er fundet ved månens poler, siger John Leif Jørgensen. Det er også ved en af polerne, at matriklen til det nye månehus ligger.
- Alternativt, kan støvet stabiliseres, det vil sige sintres a la ler til mursten. Sintringen kan eksempelvis opnås via en kraftig laserstråle, som det for eksempel gøres i 3D-metalprintere, forklarer han.
Udnyt materialerne
Med 3D-printteknologi vil der dermed kunne printes kupler, som kan fungere som habitater for mennesker.
Selskabet Icon har udviklet en særlig 3D-printteknologi til etableringen af basen.
Og som arkitekt og partner Jakob Lange hos arkitektvirksomheden BIG har sagt:
- Hvis man skal bygge en større bebyggelse, skal man bruge en masse materiale. Det ville koste mange, mange milliarder af dollar at flyve det fra jorden og lande det på månen i sikkerhed. I stedet er planen at udnytte de materialer, der er frit tilgængelige på Månens overflade, altså månestøv, til at 3D-printe de her bygninger.
Vand som beskyttelse
John Leif Jørgensen påpeger dog, at selve produktionsanlægget og printerne naturligvis skal flyves derop fra jorden. Et enormt kompliceret projekt, der måske også vil involvere en permanent rumstation omkring månen, så man i begyndelsen af processen kan arbejde derfra. Derfor tvivler han på, at der vil kunne afholdes ’første spadestik’ på denne side af 2030, uden stærk støtte fra politisk hold.
- Men rent teknisk kan det godt lade sig gøre at udnytte månestøvet som byggemateriale, hvis det varmes op til omkring 1.100 grader og blandes med vand og rent faktisk også urinstof, der har vist sig effektivt som bindemiddel, siger han.
Men det er ikke gjort med det. For at beskytte sig effektivt mod den intense kosmiske stråling vil baserne formentlig også blive ’foret’ med et lag af 30-50 cm vand, så astronauterne - sandsynligvis fire personer til indflytterfesten - dermed kommer til bo på indersiden af et næsten 200 kvm stort akvarium. ///
Læs mere: BIG vil bygge huse på månen
Artiklen er en del af temaet arkbyg.
