23948sdkhjf

Syv partnere bliver til 17 i københavnsk tegnestue

Med virkning fra 1. november udvider Lundgaard & Tranberg Arkitekter partnergruppen med 10, alle mangeårige medarbejdere og nøglepersoner i virksomheden, skriver arkitektfirmaet i en pressemeddelelse. 

De 10 nye partnere er: arkitekterne Signe Baadsgaard, Mikkel Kjærgård Christiansen, Trine Hedeager Harboe, Robert Janson, Malene Hjortsø Kyndesen, Michael Kvist Madsen, Thomas Rahbæk Madsen og Pil Høyer Thielst og bygningskonstruktørerne Martin Rønne-Nielsen og Benjamin Ter-Borch. 

– Omstruktureringen skal ses som en anerkendelse af de nye partneres betydning for Lundgaard & Tranberg Arkitekters positive udvikling gennem en længere årrække og som et ønske om at inddrage dem tættere i samarbejdet om den fremtidige udvikling af virksomheden, udtaler tegnestuens adm. direktør, Peter Thorsen i meddelelsen. 

– Med det store antal nye partnere ønsker vi desuden at understrege, at Lundgaard & Tranberg Arkitekter fortsat ønsker at være et partnerdrevet arbejdsfællesskab, hvor det daglige samarbejde mellem mange forskellige kompetencer, i et levende fagligt og kollegialt miljø, er det bærende for udvikling af original og gennemført arkitektur; dét der er vores ambition og varemærke, tilføjer han.

15 år med syv partnere

Omstruktureringen kommer efter 15 år, hvor den hidtidige gruppe på 7 partnere har stået i spidsen for virksomheden. 

Samtidig med udvidelsen af partnerkredsen fratræder advokat Hans Lykke Hansen efter eget ønske sin plads i bestyrelsen, og erstattes af advokat Steen Hellmann.

 Af tegnestuens aktuelle projekter kan nævnes Danske Banks nye hovedsæde på Postgrunden og Statens Naturhistoriske Museum i Botanisk Have, begge i København, samt boligbebyggelsen Tuborg Strandeng i Hellerup. De tre projekter er under opførelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109