23948sdkhjf

Så meget kostede flytningen af Rubjerg Knude Fyr

Tidsplanen holdt, fyret holdt, materiellet og klitterne holdt, et stort samarbejde om det spektakulære projekt holdt, da det mange ton tunge og 120 år gamle Rubjerg Knude Fyr blev flyttet cirka 70 meter den 22. oktober sidste år.   

Og budgettet holdt også, viser regnskabet for flytningen, som Nordjyske.dk har set nærmere på. 

– Der var jo tale om et helt unikt samarbejde, hvor alle bare kæmpede og hev i samme retning, for at det skulle lykkedes. Derfor synes jeg jo også, at det er en god historie, at det lykkedes at holde budgettet næsten på 25-øren. Der var selvfølgelig også en del held blandet i, siger Hjørring Kommunes projektleder på flytningen, Thomas Lomholt, til Nordjyske.dk

Næsten på kronen

Flytning affyret: 3.796.335 kr.
Hjørring Kommunes projektstyring: 428.310 kr.
Ingeniører m.m.: 167.453 kr.
Fremtidig vedligehold: 285.00 kr.
I alt: 4.998.471 kr.

Budgettet lød på 5 mio. kr., penge som Folketinget havde afsatte på finansloven. Og politikerne i Hjørring Kommunes havde gjort det tydeligt, at kommunen som bygherre ikke ville risikere en ekstraregning. 

Murermester Kjeld Pedersen havde afgivet et tilbud, og de faktiske udgifter til flytningen holdt budgettet. 

Selve flytningen til hovedentreprenøren, Kjeld Pedersen, kostede 3,7 mio. kr., hvoraf gik der blandt andet 900.000 kr. til BMS Krangården, og cirka 350.000 kr. til de mange køreplader. I budgettet er også lidt over 400.000 kr. til Hjørring Kommunes projektstyring samt små 170.000 til ingeniører med mere.

Fakta: Rubjerg Knud Fyr

Rubjerg Knude Fyr blev bygget i 1899, men det blev slukket i 1968, da man ikke længere kunne se lyset fra vandet. 

Hjørring Kommune valgte i 2018 at flytte det kysterosionstruede fyr – som var blevet en turistattraktion – cirka 70 meter ind i landet. Flytningen blev gennemført den 22. oktober 2019 i tidsrummet 9.15 - 14.35.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111