23948sdkhjf

Bygherrerne vil sætte dagsordenen

Den store pandemi satte en kæmpe kæp i hjulet for store dele af byggeriet. Og selvom de fleste byggepladser kørte videre, blev branchen blandt andet stresstestet på sin forsyningssikkerhed. Nu ønsker de bygherrerne at se fremad og sammen med byggebranchen verveje, hvor byggeriet og internationaliseringen bevæger sig hen på den anden side af corona.

- Noget kunne tyde på, at coronakrisen blot forstærker en trend, der allerede er i gang. Blandt andet båret frem af krav om øget bæredygtighed og mere social ansvarlighed og deraf en langt større lokal forståelse for det samfund man bygger til, forklarer Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen, i en pressemeddelelse

Han ser et stigende behov for at diskutere hvad der skal ske frem mod 2030.

- En del af vores medlemmer arbejder på vegne af beslutningstagere som for eksempel kommunalbestyrelser, direktioner eller private bestyrelser. Og her er der forventning om, at branchen kan levere et langt mere bæredygtigt aftryk i de byggerier, de investerer i. Både på den miljømæssige og sociale bane. Og vi vil gerne diskutere, hvordan vi håndterer disse krav som en samlet branche og dermed sikre, at vi stadig kan levere konkurrencedygtige og samfundsansvarlige ydelser, siger Bygherreforeningens direktør.

Indkøbernes perspektiv
Konferencedagen mandag 12. oktober sætter ifølge Bygherreforeningen scenen for et nyt årligt initiativ, som skal give byggebranchen indsigt i fremtiden, herunder om udvikling i tendenser og ydelser, set fra en indkøbers perspektiv:

- Bygherrerne sidder i en nøgleposition som indkøbere af byggeri. Situationen tilsiger, at de for alvor og meget eksplicit sætter scenen for, hvor udviklingen skal gå hen. Det vil vi gerne så et slag for med dette nye format, hvor indkøbernes perspektiv på branchen er i fokus, udtaler Henrik L. Bang.

Det er Boligminister Kaare Dybvad, som sætter dagen i Industriens Hus i gang, og der sluttes af med uddeling af Bygherreprisen 2020 til en bygherre, der har skabt ekstra værdi i samfundet og sat et stærkt bygherreaftryk i sit byggeri gennem samarbejde og ansvarlighed.
Kaptain

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093