23948sdkhjf

Støttekroner skal sætte turbo på kommunale byggeprojekter

11 kommuner skal bygge mere bæredygtigt. Og det skal ske med en med økonomisk håndsrækning fra Realdania på 20 mio. kr.

Foreløbigt er blandt andet en varmestue og et herberg til hjemløse i Herning samt en ny daginstitution i Frederikshavn - der skal bygges sammen med den lokale skole - eksempler på kommunale byggeprojekter, hvor der nu skrues op for de grønne ambitioner.

Grønne tage, genanvendelige materialer, bæredygtige træsorter og fokus på at øge bygningernes levetid, er mål for puljen, der helt overordnet skal ud at arbejde for at styrke det bæredygtige byggeri oven på coronakrisen.

De i alt 20 mio. kr. til kommende, lokale byggeprojekter skal hjælpe de 11 kommuner med at indhente målrettet rådgivning om, hvordan de kan styrke den klimamæssige bæredygtighed.

Det er ifølge Realdania en værdifuld viden, som også kan komme landets øvrige kommuner til gavn. Derudover får kommunerne støtte til rent faktisk at realisere de bæredygtige tiltag, som de med hjælp fra rådgiverne har udpeget.

Mere gang i projekterne
- Byggebranchen er ikke gået i stå på grund af coronakrisen - snarere tværtimod. Med ophævelsen af kommunernes anlægsloft skal der realiseres ekstra mange byggeprojekter, og det er dem, vi gerne vil tale ind i med denne coronapulje, siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania, i en pressemeddelelse.

Her tilføjer hun, at ved at give kommunerne lidt ekstra luft i budgetterne til målrettede bæredygtighedsanalyser og til at realisere de justerede byggeprojekter, er Realdania både med til at gøre de konkrete byggerier grønnere og ejendomsafdelingerne endnu klogere på bæredygtighed.

- Den nye viden, som nu kommer ud i kommunerne, vil spille ind i mange andre kommunale byggeprojekter fremover - i hele landet, håber hun.

Målet er at give kommunerne lidt ekstra luft i anlægsbudgetterne til at prioritere grønne og bæredygtige valg og dermed større mulighed for at tænke byggeri og klimamål endnu mere sammen.

Støtten er en del af Realdanias indsats ’Sammen om bæredygtigt byggeri’, lanceret i foråret i forbindelse med Covid-19-krisen, og foreningen åbner for en ny ansøgningsrunde til landets kommuner på torsdag 8. oktober.
kargaard

11 kommuner får støtte

De har fået støtte til byggeprojekter:
  • Kolding Kommune: Etablering af nye moler ved Marina City
  • Sorø Kommune: Integrering af daginstitutionen Troldehaven med Holbergskolen i Dianalund
  • Furesø Kommune: Nye boliger i Botilbud Søndersø
  • Herning Kommune: Etablering af varmestue, herberg og skæve boliger
  • Ishøj Kommune: Brohuset - Ishøjs nye Medborger- og Sundhedshus
  • Favrskov Kommune: Renovering af Tungelundskolen
  • Vesthimmerlands Kommune: Nybyg og renovering af Toppedalskolen
  • Skanderborg Kommune: Ny Bison daginstitution
  • Frederikshavn Kommune: Ombygning af Frydenstrandskolen
  • Slagelse Kommune: Nybyggeri af Daginstitution Ndr. Ringgade
  • Roskilde Kommune: Nybyggeri af Ringparken Børneinstitution

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109