LICITATIONEN MENER: En karakter siger ikke det hele

Når årets studenter hvert år springer ud fra landets gymnasier, går jagten ind på årets superstudent. Ham eller hende, der har hevet det ene 12-tal hjem efter det andet og scoret landets højeste gennemsnit.

Ofte ligger deres videre retning i livet ret fast. Her står den på universitetsstudier på de eftertragtede uddannelser. Men jagten på de gode karakterer kan også være en hæmsko for mange unge.

For det får dem til at fravælge videregående uddannelser, hvor karaktergennemsnittet ikke er særlig højt. Det er hverken godt for samfundet eller erhvervslivet, som på sigt vil stå med en mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Derfor er det positivt, at uddannelses- og forskningsminister Ane Halsbo-Jørgensen (S) nu arbejder på initiativer, som skal mindste karakterernes betydning i uddannelsessystemet. Samt ændre hele karaktersystemet.

Når eksempelvis en undersøgelse viser, at en af ud seks ansøgere til videregående uddannelser ændrede sit valg af uddannelse, fordi der var et højere karaktergennemsnit, tyder det på en skævvridning.

For så er det ikke nødvendigvis de unges egne interesser, som fylder mest i deres uddannelsesvalg, men snarere et karakterræs, der i sidste ende både kan være stressende, men måske heller ikke befordrende for deres videre vej i uddannelsessystemet. I sidste ende handler det jo også om interesse og engagement, hvis man skal klare en fem-årig uddannelse.

Derfor skal en karakter ikke nødvendigvis sige det hele.

Artiklen er en del af temaet Lederen.