23948sdkhjf

Stor nedriver køber op på Sjælland

I forbindelse med et strategisk samarbejde mellem Kingo og Brandt Diamant A/S, overtager Kingo samtlige aktier i den sjællanske bore- og skærevirksomhed per 1. oktober 2020.

Brandt Diamant A/S fortsætter som selvstændig virksomhed fra lokalerne i Hedehusene. Og direktørerne Bjarne Brandt og Jeanette Brandt fortsætter med at lede virksomheden. 

Med købet sikrer Kingo "en solid markedsposition på Sjælland både generelt og specifikt inden for bore-/skærearbejde", skriver nedriveren i en pressemeddelelse.

Kingo har prøvet det før
Det er ikke første gang, Kingo opkøber et skære- og borefirma. I juni 2019 opkøbte Kingo det aarhusianske firma, JM Dansk Betonboring A/S, som også fungerer som et selvstændigt selskab.

-Vi har været meget tilfredse med, at JM Dansk Betonboring A/S blev en del af Kingo for godt et år siden. Vi tvivlede således heller ikke, da vi fik en henvendelse om et strategisk samarbejde med Brandt Diamant A/S, der med 40 års erfaring som ejerleddet virksomhed og cirka 25 dygtige medarbejdere er førende inden for betonskæring- og boring på Sjælland, siger Kingos ejer, Thomas Kingo Karlsen.

Brandt Diamant A/S er allerede en betydende leverandør til Kingo på Sjælland, og begge parter glæder sig til det nu styrkede samarbejde.

- Der er ingen tvivl om, at vi sammen er stærkere, siger Bjarne Brandt, adm. direktør i Brandt Diamant A/S.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11