LICITATIONEN MENER: En ørefigen til en hel altanbranche

Da Danmark var lukket ned en stor del af foråret under den første bølge af corona-pandemien, priste ikke mindst beboerne i lejligheder med altan sig sikkert lykkelig for, at de havde en altan. Det gav trods alt følelsen af lidt mere frihed.

Men for mange københavnere bliver drømmen om en altan ikke til virkelighed, hvis det står til Teknik- og Miljøforvaltningen og en række politikere på Københavns Rådhus. For de vil gøre det langt sværere at få en altan. Ikke mindst hvis de bor i en bevaringsværdig ejendom. Samtidig skal altanerne være mindre, og fordi altanen vender ud mod en gård, er det ikke ensbetydende med, at tilladelsen til opsætning af altan kommer i hus.

Det giver sig selv, at en moderne altan ikke passer ind alle steder. Og slet ikke på bevaringsværdige huse, hvor der er strikse krav til, hvad man må ændre. Men forslaget er alligevel et udtryk for, at man vil indsnævre københavnernes medbestemmelse over egen bolig. I forvejen er det ikke nemt at få tilladelse til at opsætte altaner, og bliver forslaget ført igennem må op til 30.000 færre lejligheder i Københavns Kommune vinke farvel til muligheden. Det er ikke helt rimeligt.

Men det er samtidig en ørefigen til en hel altanbranche, hvor en stor del af virksomhederne henter deres omsætning i Københavns Kommune. I forvejen er kommunen jo ikke kendt for den bedste erhvervsvenlighed, og det her er jo blot endnu et eksempel på den erhvervsfjendskhed, der hersker visse steder på Københavns Rådhus.

Det er ikke en menneskeret at få en altan. Men man behøver heller ikke at fratage københavnerne muligheden.

Artiklen er en del af temaet Lederen.