Møbelarkiv får plads til flere talenter
2
Billeder
Mariagerfjord Kommune har – ud over selve lejligheden – stillet det uudnyttede loft samt sidebygningens to øverste etager til rådighed. (Foto: Niels Reiter)
Dansk møbeldesign har i årevis været eftertragtet ikke bare herhjemme - men også i udlandet.
Arkivet har i de 10 år fået en voksende samling møbler tegnet af møbelarkitekterne Rud Thygesen og Johnny Sørensen. I de senere år er der opstået et behov for mere fysisk plads til udstilling af netop unge møbelkunstnere og designere. Men også mangel på kvadratmeter til workshops, saloner og foredrag om og med unge talenter.
Nu får arkivet i Hobro mere plads ved at inddrage loftsrum og sidebygninger i den fredede bryggergård fra 1800-tallet, hvor arkivet har til huse.
Projektet er støttet af Mariagerfjord Kommune samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden og foreningen Realdania.
- Den kommende udvidelse og renovering vil styrke Arkivet som et nordjysk aktiv i formidlingen af dansk design, siger Søren C. Olesen, formand for Arkivets bestyrelse, i en pressemeddelelse.
Lejlighed fra 1859
Rud Thygesen understregede selv vigtigheden af at udstille unge designere. I de første år var spisestuen i Brygger Bies gamle lejlighed derfor reserveret til formålet.
Med årene er møbelsamlingen tegnet af Rud Thygesen og Johnny Sørensen vokset og fylder nu hele den store lejlighed fra 1859. Mariagerfjord Kommune har derfor - ud over selve lejligheden - stillet det uudnyttede loft samt sidebygningens to øverste etager til rådighed. Fjorden Arkitekter har tegnet projektet.
Ombygning og renovering går i gang i løbet af efteråret. Arkivet lukker dog ikke af den grund, men vil fortsat være åbent for besøgende, som blot skal henvende sig forinden.
Rud Thygesen og Johnny Sørensen
Rud Thygesen (1932 – 2019) og makkeren Johnny Sørensen (født 1944) etablerede allerede tegnestue, da de studerede på Kunsthåndværkerskolen, der nu hedder Danmarks Designskole).
I begyndelsen tegnede de en række ekstravagante møbler, uden den store succes. Men i 1968 deltog de i København Snedkerlaugs den sidste konkurrence. Konkurrencen havde navnet ”Møbler til Deres værelse” og de to designere havde tegnet et additionssystem at lette møbler, som i formsproget både var klassisk og moderne. Thygesen og Sørensen vandt konkurrencen og året efter blev møbelserien skænket som gave til Kong Frederik d. 9. i anledning af hans 70 års fødselsdag. Serien blev meget naturligt døbt ”Kongemøblerne” og det var første gang, at offentligheden blev gjort opmærksom på de to designere.
Deres samarbejde varede frem til 1995, hvor de gik hver til sit.
Kilde: Rud Thygesen Arkivet