Droner skal selv vurdere revner i broer

Der lyder en summende lyd, og en sværm af små droner begynder at kredse om den gamle betonbro eller langs jernbanenettet.

Ved hjælp af kunstig intelligens analyserer de revner i konstruktionen eller andre fejl og sender besked hjem, hvis skaderne er så alvorlige, at de bør udbedres.

Dronerne er alene. Ingen mennesker står på jorden og styrer dem.

Og når de får brug for strøm, lander de selv på en højspændingsledning eller et jernbanekabel og lader op.

Sådan ser planerne ud i det internationale forskningsprojekt Drones4Safety, som er forankret på Syddansk Universitets særlige dronecenter.

Her er lektor Emad Samuel Malki Ebeid tovholder på projektet, der ifølge ham særligt har ét sigte:

- Det handler om at øge sikkerheden ved transport. Mange vil huske billederne fra kollapset af en motorvejsbro i Genova. Det er sådan noget, vi med projektet vil modvirke, siger han.

Italiensk brokollaps
Morandi-broen ved Genova kollapsede i august 2018 under et kraftigt regnskyl. 43 mennesker mistede livet.

Kollapset var med til at sætte skub i tanken om, at man med ny teknologi kan udvikle et bedre inspektionssystem til den kritiske infrastruktur.

Blandt andet derfor spytter EU nu 26 mio. kroner i Drones4Safety.

Og det kan vise sig at være penge givet godt ud, mener Emad Samuel Malki Ebeid.

I dag foregår inspektionen af broer eller jernbaner typisk med helikopter eller med manuelt styrede droner, hvor en dronefører fysisk skal være til stede under inspektionen.

- Det er dyrt med alle de folk, og desuden skal der sidde nogle og analysere alle de optagelser, dronen kommer hjem med.

- I vores projekt sender dronerne selv besked. Og kun hvis der er noget galt, siger Emad Samuel Malki Ebeid.

Dronen er et værktøj
Det kan lyde utrygt at lade selvtænkende maskiner stå for sikkerheden, men der er ingen grund til at være bange, mener Rune Hylsberg Jacobsen.

Han er lektor på Aarhus Universitet og en del af projektledelsen i Drones4Safety.

- Jeg ser dronen som et værktøj, der kan lave en første vurdering af, om en given sprække skal kigges nærmere på. Men det er stadig op til en fagkyndig at vurdere, hvad der kræves efterfølgende.

Ifølge en rapport fra det amerikanske Skylogic Research, der er specialiseret på droneområdet, er der et stort økonomisk potentiale i at automatisere inspektionen af infrastruktur.

Rapporten vurderer, at de selvflyvende droner vil kunne nedbringe virksomheders udgifter til inspektion med omkring 100 mia. kr. om året.

En af nøglerne til projektet bliver forskernes evne til at få dronerne til at tanke op af sig selv, for med nutidens batterier kan de maksimalt flyve i 30-45 minutter ad gangen.

Udfordrende lovgivning
Holdet bag projektet har regnet sig frem til, at omkring 70 pct. af Europas broer har et højspændingskabel inden for en radius af tre kilometer.

Her - eller på jernbanekabler - kan dronerne på samme måde som en sværm af fugle slå sig ned og "spise" strøm.

Til denne del vil de danske forskere især trække på projektets tyske partner, forskningsinstituttet Fraunhofer, der har specialiseret sig i energihøst.

En anden af udfordringerne for Drones4Safety bliver den gældende lovgivning.

I Danmark samt i flere andre europæiske lande er det nemlig et krav i loven, at en dronefører til enhver tid har visuel kontakt med den drone, han opererer.

Her mener Emad Samuel Malki Ebeid dog, at tiden arbejder for projektet.

- Vi ser en trend i EASA (det europæiske luftfartssikkerhedagentur, red.), der går mod større åbenhed i forhold til inspektion af infrastruktur fra luften. Så det, der ikke er tilladt i juni 2020, er det måske i juni 2022.
/ritzau/