23948sdkhjf

Retssag med lodsejere koster region 66 millioner

Efter et længere tilløb slutter en retssag mellem Region Nordjylland og fem lodsejere om erstatning for ekspropriation af jord i forbindelse med byggeriet af det ny universitetshospital i Aalborg. 

– De fem har medført en samlet erstatningsudbetaling på 66,34 mio. kr., fortæller Niels Uhrenfeldt, projektdirektør, Nyt Aalborg Universitetshospital, som giver udtryk for, at ham er meget tilfreds med, at det er faldet på plads. 

De fem lodsejere har samlet afstået cirka 40 hektar. I alt bruges der cirka 60 hektar til byggeriet af det ny universitetshospital i det østlige Aalborg. 

Mange penge på spil

Sagerne har kørt siden 2015. Flere instanser har været inde over ekspropriationen, heriblandt taksationskommissionen og overtaksationskommissionen, fordi der ikke var enighed om prisen for det areal, som skulle overtages for at få plads til byggeriet. 

Nye forhandlinger blev iværksat tidligere på året, og det har skabt grundlag for at afslutte retssagen. 

– Det har taget lang tid, fordi der står så mange penge på spil, siger Niels Uhrenfeldt og tilføjer: 

– Vi skal udbetale den rette rimelige erstatning.

Projektet faldt på plads i 2012

Konsortiet bag supersygehuset

Indigo Konsortiet vandt i sommeren 2020 konkurrencen om at designe Nyt Aalborg Universitetshospital. 

Konsortiet består af Schmidt Hammer Lassen, Aarhus Arkitekterne, Creo Arkitekter og de fire rådgivende ingeniørfirmaer: Brix & Kamp, Oluf Jørgensen, NNE Pharmaplan og Royal Haskoning (NL). Desuden er Norconsult Danmark, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, Implement og Bjørk & Maigaard underrådgivere til konsortiet.

De eksproprierede arealer giver plads til det ny universitetshospital, men på arealerne opføres også andre funktioner: En serviceby med højlager og logistik, psykiatribygninger, ligesom der er ved at blive bygget et Steno Diabetes Center, og fundamentet til det kommende sundhedsvidenskabelige fakultet Sund er også støbt. 

Sagen går tilbage til, at konkurrencen om Nyt Aalborg Universitetshospital blev sat i gang i 2012 og der på den baggrund blev udarbejdet et plangrundlag for hospitalet. 

– Da vinderprojektet blev fundet, kunne man se endelige den afgrænsning af hospitalet og servicebyen, forklarer projektdirektøren og uddyber, at det blev indført i lokalplanen, hvorefter der blev foretaget ekspropriation. 

Kender ikke den endelige regning 

Afslutningen af sagen med de fem lodsejere betyder dog, at der stadig mangler afgørelse med én lodsejer, der også har jord i landzone i området øst for Aalborg, hvor supersygehuset skyder op. 

Den sjette sag kører nu ved byretten. Hvornår sagen finder sin afgørelse afhænger ifølge Niels Uhrenfeldt derfor af, hvornår byretten finder plads i kalenderen til retshandlingen. 

Hertil kommer så en sag med en lodsejer, der har afgivet jordarealer i byzone. Denne sag kører i et andet spor. 

På grund af de verserende sager kan regionen helle ikke gøre den endelige regning for ekspropriationerne op endnu. 

Fakta: Nyt Aalborg Universitetshospital

Nyt Aalborg Universitetshospital bygges i det østlige Aalborg og omfatter nybyggeri på 170.000 kvm. Hospitalet indrettes med 564 senge. 

Det er i sin tid afsat 4,1 milliarder kr. til byggeriet. I 2020-priser svarer det til knap 5 milliarder kr. 

Region Nordjylland er med til at betale en del af byggeriet. Blandt andet skal salg af to nuværende sygehusmatrikler i Aalborg indgå i finansieringen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111