23948sdkhjf

580 danske termoruder til bevaringsværdigt monument i Norge

I 2021 genåbner den tidligere amerikanske ambassade i Norge med sociale og kulturelle rum for offentligheden. I den forbindelse skal danske Glaseksperten genskabe de oprindelige vinduer til den store glasbygning, som den anerkendte arkitekt Eero Saarinen designede i 1951. Virksomheden skal derfor i gang med at producere 580 3-lags termoruder med specialdesignede persienner.

Den tidligere amerikanske ambassade betragtes som et af de største arkitektoniske mesterværker i Norge. Den 6.000 kvadratmeter store rombeformede bygning er fire etager høj og har en helt unik glas- og vindueskonstruktion, som den danske glasproducent Glaseksperten nu skal fremstille 580 termoruder af en størrelse på 655 x 2105 mm til.

Med respekt for historien

Det er den norske vinduesproducent Skaara Spesialvinduer, der står for det gennemgribende renoveringsprojekt af de enorme glaspartier, som har bedt Glaseksperten om hjælp til produktionen af de mange nøje udvalgte termoruder:

– Skaara Spesialvinduer valgte Glaseksperten i konkurrence med andre aktører, men et godt renommé, konkurrencedygtig pris og leveringstid samt en god dialog under hele processen blev til sidst afgørende for, at det var Glaseksperten, der fik æren af at producere de mange termoruder, siger Kent R. Beresford, der er Glasekspertens salgschef i Norge, og fortsætter:

– Det har været meget vigtigt for Skaara Spesialvinduer at videreføre æstetikken fra den smukke, ældre bygning. Det er en positiv tilgang, som vidner om respekt for historisk arkitektur. Og den holdning deler vi hos Glaseksperten.

Ambassadebygningen skulle ifølge arkitekten Eero Saarien være et symbol på efterkrigstidens stærke bånd mellem USA og Norge, og bygningen skulle derfor afspejle en mand klædt i kjole og hvidt. Det er dette originale udtryk, som Glaseksperten skal være tro mod.

Specialdesignede persienner

– Renoveringen af den tidligere amerikanske ambassade er et ekstremt spændende projekt. Bygningen er elsket af mange nordmænd og har en helt særlig historie, som skal bevares og kræver derfor en detaljegrad ud over det sædvanlige. Af den grund har der også været helt specielle krav til opbygning og udseende af ruderne, siger Kent R. Beresford og tilføjer:

– Fokusset i renoveringen er at tage udgangspunkt i bygningens kvaliteter og behov og samtidig tage hensyn til moderne krav om lydreduktion og varmetab. For at opnå den helt rigtige styrke til den storslåede ambassadebygnings ruder, skal de opbygges af 8 mm hærdet optiwhite glas. Derudover er der tale om 3-lags termoruder med specialdesignede persienner, som giver en kraftig varme- og lydisolering, således de kulturelle arrangementer ikke forstyrres af udefrakommende lyd eller afviger fra moderne byggestandarder, forklarer Kent R. Beresford.

Den tidligere ambassadebygning kommer til at huse kontor- og arbejdspladser, restauration med 360 graders udsigt og tagterrasse med kig til den norske kongefamilies slotspark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.119