23948sdkhjf

Efter corona-aflysning: Klar til at uddele Byggeriets Klimapriser

Den 7. september overrækkes Byggeriets Klimapriser 2020 og samtidig kan Klimapriserne fejre 10-års jubilæum

Byggerietys Klimapriserne har været uddelt siden 2010 og har hvert år tiltrukket innovative og initiativrige  virksomheder og produkter. Klimapriserne har i høj grad medvirket til et stadigt stigende fokus på klima, energi og miljø i byggeriet og er resulteret i udvikling af produkter og materialer, der skubber byggeriet i en mere klimavenlig retning. 

Se de nominerede til Byggeriets Klimapriser.

Sådan oplever man det hos Danske Byggecentre, som i foråret i skyggen af corona måtte aflyse både den store byggemesse Byggeri’20 og uddelingen af Byggeriets Klimapriser.
Men nu lykkes det: Den 7. september overrækkes Klimapriseren til de nominerede – og der er tilmed en ny pris med i år: Byggeriets Arbejdsmiljøpris, som  gives til en virksomhed, som gennem innovativ produktudvikling bidrager til et dokumenteret bedre arbejdsmiljø på byggepladsen. 

Stor interesse og opbakning

Adm direktør i Danske Byggecentre, Palle Thomsen, forklarer, at formålet med Byggeriets Klimapriser er at øge kendskabet og fremme udviklingen af grønne og innovative byggevarer. 

- Tidligere vindere har oplevet stor interesse og efterspørgsel på deres materialer og grønne bygningsløsninger og har således været med til at præge deres respektive forretningsområder og dansk byggeri i en grønnere retning, siger Palle Thomsen.

Interessen for at komme i betragtning som én af de nominerede har været høj, og de mange kvalificerede ansøgninger tegner ifølge Palle Thomsen godt for byggeriets fremtidige løsninger og produkter. 

- Den store opbakning til priserne tager vi som et udtryk for, at flere har fået øjnene op for grønt og bæredygtigt byggeri som et vigtigt forretningsområde i fremtiden. Rekordmange firmaer har i år ansøgt om at blive nomineret i de fire kategorier. Og de gode idéer og løsninger er mange. Vi er endt med et stærkt felt med innovationer og løsninger på et meget højt niveau, siger Palle Thomsen. 

Klimapriserne en del af en større indsats

Klimapriserne er et eksempel på en del af en større indsats, hvor vi i Danske Byggecentre forsøger at bevæge byggebranchen mod den grønne omstilling og en reduceret klimabelastning. Et andet eksempel på brancheforeningens indsats er Bygdok.dk. 

- Bygdok.dk er lanceret for at levere den dokumentation af byggematerialer, som branchen efterspørger. Det er bredt anerkendt blandt fagfolk, byggeriets parter og politikere, at bl.a. energiindholdet i byggematerialer vil spille en større rolle, når vi i fremtiden planlægger og bygger bæredygtigt, forklarer Palle Thomsen. 

- Dokumentation på byggematerialers indhold og klimabelastning vil være af afgørende betydning, da man ikke kan reducere byggeriets CO2 med 70 pct., hvis man ikke kender til byggematerialernes indhold og klimabelastning. Derfor udviklede vi BygDok.dk. Bygdok.dk er udviklet for at samle al denne dokumentation ét sted, så byggeriets parter nemt, hurtigt og billigt kan finde det, siger Palle Thomsen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.192