23948sdkhjf

Rødovre-entreprenør gør Frederiksværk til Stålsat By

I starten af juli vandt entreprenørfirmaet Petri og Haugsted A/S opgaven med at forny byrum og vejforløbet midt i Frederiksværk – starten på Stålsat By-projektet i området. Det oplyser Halsnæs kommune i en pressemeddelelse. 

Onsdag starter indretningen af Rødovre-entreprenørens skurbyen  på en del af rådhusets parkeringsplads, hvor medarbejderne på projektet vil have deres daglige gang det næste halve år, mens projektet realiseres. 

Det første der skal ske er, at Petri og Haugsted begynder at gøre klar til at tage den eksisterende vejbro over krudtværkskanalen ned. Derefter skal der anlægges nye broer, kanalkanter og en vandtrappe på Nordtorvet. Denne del af projektet forventes at være færdig i løbet af november. 

Frederiksværk  - en Stålsat By

Rammerne for, hvordan, hvordan byens industrielle kulturarv kan bevares og styrkes i den fremtidige udvikling af byens liv og identitet er udstukket efter en arkitektkonkurrence, som blev vundet af Sleth og Erik Brandt Dam Arkitekters forslag 'Landskab, værk og by'.  

A.P. Møller Fonden og Halsnæs Kommune er gået sammen om at skabe nye byrum, der fremhæver Frederiksværks særlige historie med vandkraft og industri. Samtidig skabes der nye mødesteder og rammer for et aktivt handelsliv i byen. Det sker ved at området omkring Nordtorvet og Krudtværksområdet bygges om. 

Arresø Kanal, der er rygraden i Frederiksværk og udgangspunktet for industriproduktionen, skal igen blive det mest fremtrædende element i byen. 

Det skal ske gennem følgende tiltag: 

- Der anlægges to nye broer, som erstatter den brede vejbro, der gå over Krudtværkskanalen via Peder Falstersvej. 

- Peder Falstersvej snævres ind, så midterrabatten fjernes og der anlægges cykelsti. 

- Der anlægges nye kanalkanter i kløvet kampesten, som forskønner Arresø Kanal langs Allégade. 

- Tunellen fra Nordtorv mod Krudtværk nedlægges, og der skabes en tryg overgang i niveau. 

- Den del af Nordtorvet, hvor den tidligere tunnel har stødt til, får ny indretning. 

- Der anlægges en ny bred vandtrappe på Nordtorvet, som trækker kanalens vand længere ind på torvet. 

- Der anlægges ny sti og opholdsområde ved indgang til Krudtværksmuseet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109