23948sdkhjf

Her er Brøndbys nye ældrecenter

Brøndby Kommunes nye ældrecenter med 152 boliger skal opføres i bydelen Vesterled. Med en placering ved et villakvarter skal der ikke alene skabes et trygt hjem for beboerne samt skal bygges bro mellem plejeboliger, naboer og den lokale daginstitution.

Det skriver Brøndby Kommune i en pressemeddelelse.

- Det ligger os meget på sinde, at byggeriet udformes i tæt dialog med de mange interessenter. Senest har vi afholdt en workshop om de grønne arealer ved ældrecentret, så de både inviterer til fællesskab med naboer, og samtidig skaber tryghed for de ældre borgere fortæller Per Jensen, formand for Social- og Sundhedsudvalget i Brøndby Kommune og fortsætter:

- Når der nu ligger en daginstitution i området, så er det oplagt at placere et legeområde ved ældrecenteret, så de ældre kan bliver en del af et livligt nærmiljø, selvom de måske ikke længere er så mobile.

152 boliger
Det nye ældrecenter vil bestå af 152 boliger, fordelt på plejeboliger og midlertidige pladser til blandt andet rehabilitering, men skal også huse andre sundhedsfremmende og forebyggende funktioner.

Byggeriet udføres som mindre bofællesskaber for at undgå institutionspræg og samtidig opføres ældrecenteret som et lavt og smalt byggeri, der skal sikre, at det passer bedre ind i omgivelserne tæt på et parcelhuskvarter.

Selve byggeriet forventes at gå i gang ultimo 2022 og være indflytningsklart i 2024.  

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12