23948sdkhjf

De skal forme skolecenter til 290 millioner

Et hold bestående af Nerd Architects, DK2 Bygherrerådgivning, LearningSpaces, CFBO, Norconsult og Etos har vundet opgaven som bygherrerådgiver for Ny skole og Fritidscenter i Gellerup. Det oplyser Nerd Architects på sin hjemmeside.

Projektet omfatter både en indskolings- og SFO-afdeling samt en afdeling for mellemtrin, udskoling og fritidscenter. I begge afdelinger vil der være læringsarealer inde og ude til både undervisning og fritid, faglokaler, kantine, administration, støttefunktioner med videre. 

I omfang udgør den nye skole og fritidscenter i alt 13.290 kvm, anlægsrammen er på 293 mio. kr. og projektet skal stå klart til skolestart 2025.

Fællesskab for skole, fritid og lokalmiljø
Skolen og fritidscenteret skal – med Nerd Architects ord – som en ny og inkluderende bydelsdynamo danne rammen om en ambitiøs og innovativ læringskultur, der på én gang inspirerer og udfordrer både hoved og hænder, skaber tryghed og bidrager aktivt til bylivet på Karen Blixens Boulevard, Inger Christensens Gade og i Byparken. 

Der er en klar vision om at skabe et stærkt fællesskab mellem skole, fritid og lokalmiljø, hvor ledelse, medarbejdere og forældre arbejder tæt sammen om at skabe de bedste betingelser for alle børn og unges udvikling, læring og trivsel. 

Ny skole og Fritidscenter i Gellerup er således ét af fem delelement i Aarhus kommunes plan om et attraktivt skole- og fritidstilbud i de belastede områder Gellerup, Toveshøj og Bispehaven, som skal være med til at tiltrække ressourcestærke børnefamilier til områderne.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125