23948sdkhjf

Himmelråbende fejlagtige påstande om PVC-rør

PVC-rør indeholder ikke blødgørere, skriver direktør for PVC Informationsrådet

Betalt indhold i medierne i form af de såkaldte advertorials er blevet en meget populær måde for virksomheder og organisationer at få sine budskaber ud på.

Der er fordele for både medie og afsender: I et presset mediemarked, hvor mange brugere forventer gratis indhold og hvor mange annoncekroner forsvinder til udenlandske mediegiganter, er advertorials en kærkommen indtægt.

Afsenderen får omvendt adgang til medierne med historier, som ikke har en umiddelbar journalistisk nyhedsværdi, men som ligner almindelige artikler til forveksling.

Vi vil da heller ikke lægge skjul på, at vi i PVC-industrien benytter os af metoden fra tid til anden.

Benytter man sig af denne annonceform, kræver det dog ekstrem disciplin. Det kan jo være fristende at bruge friheden til at bringe udokumenterede påstande til torvs for at sætte sine egne produkter i et bedre lys end de måske berettiger sig til.

Et skræmmende eksempel så vi i marts på www.licitationen.dk. I advertorialen “Store fordele ved PE-rør i vandforsyningen" står der, at PVC-rør skulle være af ringere kvalitet end PE-rør, fordi de indeholder ftalater og kan blive skøre som glas, når de bliver ældre.

At PVC-rør skulle indeholde ftalater er en så himmelråbende absurd påstand, at man må tage sig til hovedet. PVC-rør fremstilles af hård PVC, som aldrig indeholder blødgørere som for eksempel ftalater.

At PVC-rør skulle have en ringere holdbarhed end andre rørtyper, og ligefrem blive skøre som glas, er også en påstand, der er som taget ud af den blå luft.

Der er stærk dokumentation for, at PVC-rør kan holde i mindst 100 år. Hertil kommer, at PVC endda er meget genanvendelig.

Forsøg har vist, at PVC-rør kan genanvendes op til 10 gange uden at tilsætte ny råvare. Det vil sige at vi taler om et materiale, der potentielt kan holde i tusind år!

I øvrigt tager de danske producenter og distributører af hårde PVC-byggeprodukter ansvar for produkterne, når de bliver til affald. Det sikres gennem WUPPI, der er en indsamlings- og genanvendelsesordning for hårdt PVC-byggeaffald.

Der er derfor hverken miljømæssige eller tekniske grund til at fravælge PVC-rør i dag. Tværtimod.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094