Leder: Uddannelse efter erhvervslivets behov

Studenterhuerne er for alvor begyndt at præge gadebilledet, og tiden efter eksamen og fester har for mange unge tidligere stået på udlandsrejser og sabbatår med arbejde. Men coronakrisen har vendt op og ned på alt, og det er blevet sværere at få job og rejse til udlandet.

Derfor tænkes mange unge at søge ind på en videregående uddannelse allerede denne sommer. I forbindelse med kvote 2-ansøgningsfristen i marts søgte 8 pct. flere ind end sidste år.

Det er så her, at der er grund til at råbe vagt i gevær set fra erhvervslivets side. For igennem mange år har man set en overvældende interesse for fag, hvor jobmulighederne ikke er særlige store efter endt uddannelse eksempelvis de humanistiske fag. Og på videregående uddannelser med lav ledighed er mange unge blevet afvist, fordi der ikke er plads.

Et stort skridt på vejen mod at afhjælpe dette, var den aftale, som Folketinget blev enige om i forrige uge, hvor der oprettes 5.000 nye studiepladser på uddannelser med mange afviste ansøgere, og hvor jobmulighederne er gode. Det er typisk fag inden for teknologi og it samt visse velfærdsuddannelser.

Det har jo været rent galimatias igennem mange år, at unge er uddannet til arbejdsløshed, mens dele af dansk erhvervsliv har skreget efter arbejdskraft.

Læren af dette er selvfølgelig, at der i langt højere grad skal uddannes efter erhvervslivets behov og skrues op og ned for antallet af studiepladser afhængigt af, hvor behovene er på arbejdsmarkedet. Alt andet er jo penge ud af vinduet for samfundet.

Artiklen er en del af temaet Lederen.