23948sdkhjf

MTH opfører nyt medico-domicil i Køge

MT Højgaard er hovedentreprenør på opførelsen af det nye hovedsæde hos Codan Companies, der producerer og distribuerer medicinsk udstyr. Det oplyser MT Højgaard i en pressemeddelelse.

Samlet kommer byggeriet til at tælle 3000 kvm kontor- og lagerbygning, som skal huse koncernens direktion og danske salgsafdeling.

Projektet er udviklet af Johansen Skovsted Arkitekter i tæt dialog med bygherre, der har haft stort fokus på at skabe en bygning, som kan forene og samle forskellige afdelinger af virksomheden og give optimale rammer for medarbejdere og den daglige drift. 

- Vi har stort fokus på samarbejdet med de forskellige underentreprenører på projektet. For eksempel kommer elementleverancerne fra bygherrens underentreprenør. Det er vores opgave at sørge for, at byggeriet er klar til de leverancer, når de ankommer. Det betyder, at vi skal styre vores tidsplan stramt, så processen kan køre uden forsinkelser, fortæller Martin Tangø, projektleder i MT Højgaard.

Projektet er udarbejdet i samarbejde med Strunge Jensen Rådgivende Ingeniører og Marianne Levinsen Landskab. Ambercon leverer og monterer betonelementer til byggeriet. Malmos udfører landskabsarbejder. MT Højgaard udfører alle øvrige arbejder som hovedentreprenør. 

Byggeriet står færdigt og klar til indflytning den 31. august 2021.  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156