23948sdkhjf

Forrygende start for Liebherrs nye G8 gravemaskine-serie

To nye modeller på 30 og 34 tons har gjort rækken på nu hele syv bæltegravere fra 22 til 45 tons komplet

Tidligere var der fem i rækken af Liebherr-gravemaskiner under 50 tons. Og dermed manglede der reelt et par stykker for, at det skulle være optimalt. De to huller ville blive lukket i den helt nye G8-serie, proklamerede Liebherr så på Bauma i München i fjor. Som sagt, så gjort. Og det har vist sig at være en rigtig eminent idé. Den nye Generation 8-serie har fået intet mindre end en forrygende start. Også på det danske marked, hvor importør og forhandler Johs. Møllers Maskiner A/S i en pressemeddelelse ikke mindst glæder sig over Liebherr R 930 G8.

- Det er 30 tons-modellen, og netop gravemaskiner på 30 tons er de helt store sælgere i Europa. Den har manglet hidtil. Så sandelig også i Danmark. Nu har vi en ubrudt perlerække af gravemaskiner fra 22 til 45 tons, efter at også 34-tons maskinen R 934 G8 er kommet til. Det har helt sikkert været positivt i markedet, at Liebherr kan være med hele vejen, fortæller Key Account Manager Birger Hjelm hos Johs. Møllers Maskiner.

- Det er fem år siden, Liebherr skød udviklingen af en helt ny serie gravemaskiner i gang. G8’erne var så klar til en første præsentation på Bauma i foråret 2019, men der går naturligvis altid et stykke tid fra lanceringen som topnyhed, til maskinerne begynder at rulle ud fra Liebherrs franske fabrik i Colmar. Nu har vi maskinerne i sortimentet, og salget er gået ganske forrygende. Til dato har vi leveret 24 maskiner til danske entreprenører, og yderligere 23 er på vej, siger Birger Hjelm.

Positive meldinger
Med en solid portion maskiner ude at køre på daglige opgaver landet over, har den danske importør allerede en god høst af erfaringer fra folkene i kabinerne og dem, der holder øje med bundlinjerne.

- Meldingerne er, at maskinerne til fulde lever op til Liebherrs intentioner om at lave en serie med højere produktivitet, mere sikkerhed og bedre arbejdsmiljø, maksimal komfort for maskinførerne og ikke mindst lavt brændstofforbrug og lave driftsomkostninger i det hele taget. Vi får også mange positive bemærkninger om, at service-adgang fra jordhøjde på samtlige modeller virkelig letter det daglige vedligehold, fortæller Birger Hjelm.

- Det er naturligvis Liebherrs egen motorfabrik, der leverer maskinkraften med nyeste Stage V-motorer uden AGR-ventil. Motorerne har passivt partikelfilter med automatisk regenerering, katalysator og AdBlue. Som en danske specialitet leverer Johs. Møllers Maskiner G8-maskinerne med fabriksmonteret centralsmøring og oliefyr som standard. Det samme gælder den store LED-lyspakke, forklarer han.

Nyt hydrauliksystem
I den mekaniske del peger Birger Hjelm på, at serien på syv gravemaskiner er udstyret med et nyt og forbedret hydrauliksystem med elektrisk forstyring og mulighed for individuelle førerindstillinger. Fra 26-tons maskinen R 926 G8 og op har maskinerne som noget helt unikt for Liebherr egen krøjepumpe. Det sikrer kontinuerlig power på alle andre funktioner, uafhængigt af krøjningen. Blandt andet kan føreren selv indstille prioriteter mellem bom, stik og krøjefunktion samt bestemme, hvordan krøjebremsen skal reagere.

Maskinerne fås med hel eller delt forrude, og inden døre er der maskinfører-luksus i form af blandt andet klimaanlæg med tre zoner. Grammer leverer komfortsæderne med mulighed for plandæmper og ventilation. Liebherrs mini-joystick er standard, og den nye syv-tommer touchscreen giver nem betjening.
Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.241