Vil have gang i snakken: Lokalplaner bremser træbyggeri

– Rammer man målet, skal det ikke være materialer, som er afgørende.

Ordene kommer fra Martin L. Petersen, direktør for Frøslev Træ og næstformand i organisationen Træ i Byggeriet, som ønsker at sætte fart på en snak om indhold og krav i landets lokalplaner – og prikke til dem, som udformer planerne. Lige nu er lokalplanerne ifølge organisationen en hæmsko for byggeriets bæredygtige udvikling i mange dele af Danmark.

– Lokalplaner er langt hen ad vejen et positivt tiltag, da de bidrager til at skabe sammenhæng og bevare områders oprindelige udtryk. Men de har også en bagside af medaljen, som der ikke har været et særligt stort fokus på, siger Martin L. Petersen og uddyber:

– Vi ser nemlig ofte, at lokalplaner fastholder byggeriet i sit konventionelle spor ved eksempelvis at pålægge krav om anvendelsen af bestemte byggematerialer, især mursten og mørtel, der ikke nødvendigvis er det mest bæredygtige valg.

Skal fjerne en stopklods
Indsparket i debatten skal ikke mindst ses i lyset af, at et bredt flertal i Folketinget i december 2019 besluttede at indgå en aftale om en ny klimalov, som indebærer, at Danmark skal have reduceret sine udledninger af klimagasser med 70 pct. i 2030 og være klimaneutralt i 2050.

I den forbindelse har Klimarådet netop offentliggjort rapporten ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion”, hvor mere træ i byggeriet udpeges som én af måderne til at reducere CO₂-udslip. Og Martin L. Petersen fremhæver også, at boligminister Kaare Dybvad Beks forventning om, at der fra 2023 vil være obligatoriske bæredygtighedskrav til byggeriet, gør det aktuelt som aldrig før at se nærmere på lokalplanerne.

- Skal vi derfor i mål med at reducere landets CO₂-aftryk med hele 70 procent i 2030, kan man med fordel ruske op i de gamle traditioner og kigge på de mest restriktive lokalplaner. Her burde man nemlig – i stedet for at diskriminere i forhold til materialevalg – faktisk understøtte brugen af bæredygtige byggematerialer og ellers fokusere på det overordnede æstetiske udtryk, som man ønsker i det givne lokalområde, siger Martin L. Petersen.

Han medgiver, at processen mod mere træ i byggeri er i gang, hvilket de politiske vinde illustrerer.

– Men det er en trinvis proces, der er godt begyndt, men som vi også ved kommer til at tage tid. Træet er uvægerligt en del af løsningen på nogle af de klimaudfordringer vi står over for. Udover dets evne til at optage og lagre CO2, så taler vi her om et af de eneste fornybare byggematerialer der findes.

Med sine bindende bestemmelser lægger lokalplanerne ikke kun rammerne for et områdes udseende, de kan ifølge foreningen også hindre den bæredygtige udvikling, når der er formuleringer som ”Bebyggelsens facader skal fremstå med blødstrøgne mursten i lyse farver”. Dén hindring for andre materialer ønsker man drøftet på lokalt, regionalt og nationalt plan.

- Behøver ikke ligne norske bjælkehytter
Han understreger samtidig, at man i dag er så langt med træbyggeri, at det ikke behøver begrænse udtrykket i lokalområderne, som lokalplanerne blandt andet har til formål at bevare. Træbyggeri kan nemlig opføres i alverdens størrelser, former og farver.

I dag er man nået så langt inden for træbyggeri, lyder det fra Frøslev-direktøren. at det ikke længere behøver at være en begrænsning i forhold til at skabe et ensartet udtryk.

- Mulighederne med træ er nemlig enorme, og man kan derfor langt hen ad vejen skabe et udtryk, der i stor grad harmonerer med det øvrige byggeri i området. Træbyggeri behøver med andre ord ikke ligne norske bjælkehytter, som i høj grad er en forældet opfattelse, der desværre nok fortsat lever hos mange. I dag er mange af de byggerier med det mest moderne udtryk faktisk bygget i træ, lyder det fra Martin L. Petersen.

Han peger på boligorganisationen Civicas bebyggelse Lensmarken syd for Odense og Badehusene på Aarhus Ø som eksempler på, at det kan lade sig gøre at anvende træ med flotte resultater.

Artiklen er en del af temaet Træ i byggeriet.