23948sdkhjf

Hovedstadsinstallatør dykker i nyt regnskab

Bundlinjen er faldet med knap 90 procent i Høyrup & Clemmensen A/S’ nyligt offentliggjort regnskab for 2019

Efter to regnskabsår i træk med fremgang på bruttofortjeneste, driftsresultat og resultat før skat, går udviklingen den helt modsatte vej for Høyrup & Clemmensen A/S i 2019.

Den københavnske installatør kommer ud af året med en bruttofortjeneste på 29,2 mio. kr. mod 36,7 mio. kr. i 2018, og en bundlinje før skat på 1,4 mio. kr. mod 10,8 mio. kr. i 2018.

Virksomheden angiver ikke tal for omsætningen, men adm. direktør Søren Østergaard oplyser over for Licitationen - Byggeriets Dagblad, at omsætningen er gået 15 pct. tilbage.

- Der er flere faktorer, som spiller ind, siger han og fortsætter:

- Dels lider vi lidt under udskudte projekter i vores sikringsafdeling, som påvirker på omsætningen. Og dels har vi i 2018 afsluttet større projekter, som vi i 2019 ikke har været i stand til at finde afløsere for med samme volumen.

Han fremhæver desuden ændringer i ledelsen i året. Selv har han fra november 2019 overtaget posten som adm. direktør efter Tom Lindquist, og derudover er Lars Kent kørt ind som ny medejer og driftsdirektør.

- Det har muligvis taget noget fokus fra produktionen, anerkender Søren Østergaard.

Ekstraordinære omkostninger
I årsrapporten fremgår desuden "ekstraordinære omkostninger", som har påvirket årets resultat negativt.

Det gælder blandt andet et overlap i generationsskiftet, som har medført ekstraordinære lønomkostninger i direktionen, fortæller Søren Østergaard.

Dertil kommer en sag i Esbjerg på et datacenter for et hollandsk firma, som er gået konkurs.

- Den sag hat givet os et stort tab, siger han.

Han fortæller videre, at hvis de elementer ikke havde været der, så ville overskudsgraden være på omkring fire pct. i året. I stedet lander de ifølge direktøren på 1,5 pct.

- Året er utilfredsstillende men ikke overraskende i og med generationsskiftet og sagen, som har medført et ekstraordinært tab, siger han.

Aktier er opkøbt
I årsrapporten lyder det videre, at selskabets likvider i 2019 er faldet med 12,5 mio. kr. til 0,6 mio. kr. grundet selskabets køb af egne aktier. Det fremgår, at der er erhvervet 1.667 aktier a 1.000 kr.

"Årsagen til købet af egne aktier er sket som led i tilpasningen af ejerstukturen hvor selskabets ene 33,33% ejer har solgt sine aktier. Efter køb af egne aktier er disse annulleret i forbindelse med selskabets kapitalnedsættelse. Selskabet besidder derfor ikke ved regnskabsafslutningen egne kapitalandele", lyder det.

Søren Østergaard forklarer, at virksomheden tidligere var ejet af ham, Jørgen Østergaard Hansen og Tom Lindquist.

Efter Tom Lindquist stop, har selskabet købt hans aktier. I dag er virksomheden ejet af Søren Østergaard og Lars Kent.

Læs mere om Høyrup & ClemmensenHøyrup & Clemmensen vil vækste

Høyrup & Clemmensen A/S
Mio. kroner 2019 2018
Bruttofortjeneste 29,2 36,7
Driftsresultat 1,4 11,0
Resultat før skat 11,4 10,8
Årets resultat 1,0 8,6
Egenkapital 12,2 27,4
Antal ansatte 127 124
Regnskabet er afsluttet 31. december 2019
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109