23948sdkhjf

Tre skal dyste om at tegne Borgernes Hus

Lokalpolitikerne i Vordingborg har inviteret tre ansøgere til at deltage i projektkonkurrencen om at tegne det nye rådhus - Borgernes Hus

Der var hele 26 ansøgere, der bød ind på opgaven med at tegne for 125 millioner kroner nyt klimavenligt rådhus i Vordingborg.

Nu er tre af ansøgerne prækvalificeret til at deltage i konkurrencen om at tegne det nye rådhus, der skal bygges sammen med det eksisterende job- og borgerservicecenter, så det bliver til et samlet hus. Således skal udseendet passe til det eksisterende byggeri.

Blandt de udvalgte firmaer i projektkonkurrencen finder man Henning Larsen Architects A/S med Rambøll Danmark A/S. Sammen har de også tegnet Skive Rådhus og Middelfart Rådhus.
Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S er sammen med Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører A/S, Sinuz ApS og Gade & Mortensen Akustik A/S. De har tidligere tegnet Egedal Rådhus og Axel Towers i København.
Slutteligt har vi MOE A/S sammen med PLH Arkitekter A/S og ETN Arkitekter ApS, der har tegnet blandt andet Høje-Taastrup Rådhus og Harboe Besøgscenter i Skælskør.

De tre konkurrencedeltagere skal aflevere deres bud på Borgernes Hus den 2.juni. Der er i det 42 sider lange konkurrenceprogram en lang række ønsker og ideer, som borgere, medarbejder og politikere har været med til at formulere.

Vinderen af projektkonkurrencen, og Borgernes Hus, offentliggøres i starten af juli, og første spadestik er planlagt til sommeren 2021. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111