23948sdkhjf

Duo vinder plejecenter og børnehave i ét

Sweco og Årstiderne Arkitekter er sammen udpeget som vindere af konkurrencen om at designe Gauerslund Fællesinstitution i Vejle, et kombineret plejecenter og børnehave. 

Det skriver Årstiderne Arkitekter i en pressemeddelelse. 

Visionen med projektet er at skabe et byggeri, der forventes at blive et aktiv i lokalområdet og som med sin udformning vil understøtte møder og interaktion mellem børn, plejehjemsbeboere og resten af byen. Centralt i projektet placeres derfor et stort aktivitetscenter, hvor både plejehjemsbeboere, plejepersonalet, daginstitutionen, gæster og borgere fra resten af byen kan samles til fx cafébesøg, kreative værkstedsdage, banko eller torvedage. 

– Det er et unikt projekt, som vil bidrage til at øge sammenhængskraften i lokalområdet. Mange danske plejecentre inddrager allerede besøg fra lokale børnehaver med stor succes, og de fælles oplevelser er givende for både børn og ældre siger Inge Skytte Nielsen, som er kreativ leder for Almene Boliger hos Årstiderne Arkitekter, der udgør arkitektforretningen i Sweco Danmark. 

Har afsat en lille kvart milliard
Fællesinstitutionens udearealer designes med fokus på at sikre, at områderne kan benyttes af mange forskellige brugere i løbet af en dag. Udearealerne ved daginstitutionen kan eksempelvis indrettes med aktivitetselementer som boldbaner og mountainbikeruter, der kan benyttes af daginstitutionen i dagtimerne eller af børnene fra det nærliggende boligområde og byens skole. Desuden kan områderne også anvendes som balance- og motorikbaner for motionister, der kommer forbi området på deres vej gennem byen. 

– I udarbejdelsen af projektet har vi screenet hele projektet i forhold til både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål. Bæredygtighed bliver en central del af vores designproces, og lige nu ser vi mulighed for, i større eller mindre grad, at indarbejde tiltag, der bidrager til 15 ud af 17 de verdensmål – for eksempel mål 11 om ’Bæredygtige byer og lokalsamfund’ og mål 13 om ’klimaindsats’, hvor vi fx vil arbejde med regnvandsopsamling, biodiversitet og sunde og robuste byggemateriale med lang levetid, fortæller Esben Molsted, som er projektchef i Sweco Syddanmark. 

Opgaven er vundet i totalrådgivning. Børn, plejehjemsbeboere og borgere kan ifølge planen indtage de nye rammer i 2023.

Projektet udarbejdes for Vejle Kommune, som er bygherre. Kommunen har tidligere afsat 237 mio. kr. til projektet. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.137