23948sdkhjf

Nu åbner broen - men festen er aflyst

I dag klokken 10.00 åbner broen mellem Nærheden og Hedehusene for trafik. Det sker dog uden den planlagte festivitas som en konsekvens af coronakrisen.

Fakta om broen

  • Broen er en skråstagsbro, hvilket betyder, at brodækket hænger i kabler fra en pylon.
  • Brodækkets længde er 42 m., og bredden er 17 m. Pylonens højde er 28 m.
  • Høje-Taastrup Kommune og NærHeden P/S har samarbejdet om at opføre den nye bro.
  • Arkitekt: Dissing+Weitling.
  • Hovedentreprenør: Jorton.
  • Stål: Valmont sm.
  • Jord og vej: MJ Eriksson.
  • Rådgiver: Cowi.

Det ændrer dog ikke ved broens formål, som er at skabe sammenhæng mellem Nærheden og ”den gamle del” af Hedehusene.

Den nye bydel Nærheden i Hedehusene vokser i disse år for alvor frem – knap 500 beboere er allerede flyttet ind, og med mange nye byggerier i gang bliver der i de kommende år plads til omkring 6500 borgere. Dermed vokser Hedehusene med cirka en tredjedel, skriver Realdania i en pressemeddelelse.

En helt ny bro over jernbanen mellem Nærheden og det ’gamle’ Hedehusene åbner nu for trafik i bil, til fods og på cykel. Det betyder at hverdagen, efter Coronakrisen, på visse måder bliver nemmere for beboere på begge sider af banen. Beboerne fra Nærheden får lettere adgang til handelslivet i Hedehusene, ligesom borgerne i Hedehusene nemt kan komme ud til Nærheden og bl.a. bruge den nye skole, der bygges nu. 

Skal samle området og betjene nye beboere

Udviklingen af Nærheden varetages af Høje-Taastrup Kommune og Realdania By & Byg, og adm. direktør i Realdania By & Byg Peter Cederfeld ser frem til, at se den nye bro i funktion, når hverdagen melder sig igen.

– Nærheden skal være et eksempel på fremtidens bæredygtige forstad, og derfor er det vigtigt, at der kommer infrastruktur og byrum af høj kvalitet. Åbningen af broen markerer endnu et stort skridt i den spændende udvikling, som området er inde i. Nu er Nærheden og Hedehusene ikke to byområder, men et.

Broen skal også betjene de mange kommende beboere i området.

– Der sker rigtig meget i Nærheden, og i løbet af det næste års tid kommer der et stort rykind af nye beboere. Derfor er det en stor fornøjelse at kunne åbne den bro, der skal gøre hverdagen lidt nemmere for beboerne i Nærheden og for dem, der har et ærinde i området, fortæller direktør i NærHeden P/S Ole Møller.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141