23948sdkhjf

Verdo fremskynder betalingen til 630 leverandører

Verdo udbetaler tilgodehavender til 630 leverandører, der tilsammen modtager 60 mio. kr. i løbet af denne uge.  Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Corona-situationen har ramt erhvervslivet, og mange virksomheder mærker i den kommende tid effekten på bankkontoen. For at hjælpe nogle af de virksomheder har Verdo valgt at se bort fra de sædvanlige betalingsbetingelser for de aktuelle regninger. 

– Coronavirussen har udløst en uforudsigelig situation i erhvervslivet, og vi er bekendt med, at nogle leverandører meget hurtigt mister omsætning. Derfor har Verdo besluttet at betale vores regninger til leverandørerne med det samme. Forhåbentlig hjælper det nogle af de lokale virksomheder, som akut står i en vanskelig situation, siger Jakob Flyvbjerg Christensen, administrerende direktør i Verdo.

Når leverandører hurtigere end normalt får flere penge mellem hænderne, giver det bedre mulighed for at holde virksomheden i gang i den kommende tid, vurderer selskabet.

– Selvfølgelig kan vi mærke effekterne af corona-situationen hos os - dog næppe så meget som andre brancher, da vi blandt andet fortsat sikrer forsyningen til lokalsamfundet. Derfor vil vi også gerne hjælpe andre leverandører, hvor vi kan, siger Jakob Flyvbjerg Christensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141