23948sdkhjf

Nye gravemaskiner i volumen-klassen

Lanceringen af Hitachi Zaxis-7 serien markerer en hel række forbedringer for både maskinfører og entreprenør

Nu får Hitachi-ejere og maskinførere endnu bedre kontrol over de daglige arbejdsopgaver, så indtjeningen kan øges og omkostninger reduceres.

Med den nye generation af mellemstore Zaxis-7 introduceres en serie af alsidige og effektive maskiner. Et nyt design af de EU Stage 5 godkendte ZX250-7, ZX300-7 og ZX350-7 gravemaskiner, hvor brugeroplevelsen samtidig er væsentlig forbedret. Det fortæller importøren af Hitachi-maskinerne i Danmark, H.P. Entreprenørmaskiner, til Licitationen Byggeriets Dagblad.

Med de nye Zaxis-7 gravemaskiner kan der opnås klare besparelser på brændstof-økonomien med op til 10% i forhold til den foregående generation af mellemstore gravemaskiner. Hitachis hydrauliske TRIAS III system sikrer, at besparelsen er mulig i alle maskinens indstillinger.

Reducerede omkostninger
Brændstoføkonomien på Zaxis-7 gravemaskiner kan følges med nye ECO-måling, der vises på kabinens 8" LCD-skærm. Ud over reducerede omkostninger har det lavere brændstofforbrug også en positiv indvirkning på miljøet.

Hitachi Zaxis-7 gravemaskiner kan benyttes til en lang række forskellige projekter. Tilbehør skiftes hurtigt med de forbedrede hydrauliske forud-indstillinger på skærmen i kabinen. Alt kan indstilles og tilpasses maskinførerens ønsker - og det sikrer høj produktivitet samtidig med, at brændstofforbruget sænkes.

De nydesignede, rummelige kabiner giver et komfortabelt arbejdsmiljø, hvor maskinføreren oplever et af markedets laveste støjniveauer og 20% mindre vibration end i den foregående generation.

Nye funktioner
Nye funktioner som den synkroniserede bevægelse af sædet og konsollen reducerer førerens træthed. Højden af konsollen er justerbar - dens ergonomiske design gør betjeningen nem - og den nye 8" LCD-skærm er tydelig at aflæse.

Sikkerheden er øget med Aerial Angle kamerasystemet, der giver et fremragende 270-graders udsyn i fugleperspektiv. Maskinføreren kan vælge imellem 6 billedfunktioner, der viser, hvad der foregår i maskinens nærmeste omgivelser. Udsynet styrkes yderligere af de nye LED-arbejdslygter og af parallelviskerens forøgede arbejdsområde.

Sparer tid og penge
De nye Hitachi Zaxis-7 gravemaskiner er løbende blevet testet i Japan og bygget til at holde en konstant høj rådighedstid.

Både maskinfører og ejer sparer tid og penge med maskinens nemme adgang til vedligeholdelse og rengøring. En tovejs-afbryderkontakt gør det muligt at afkoble batteriet og udføre service uden at nulstille data på skærmen. Dermed kan driften fra de seneste 72 timer fortsat aflæses.

Hitachi’s fjernovervågningssystemer, Owner’s Site og ConSite, giver ejeren adgang til vigtige data og værktøjer til at administrere maskinen. Begge systemer sender dagligt driftsdata via GPRS eller satellit fra gravemaskinen til Global e-Service. Der leveres en månedlig rapport, og via en app sendes der straks advarsler, hvis der skulle opstå problemer med maskinen. Dette er med til at reducere vedligeholdelsen og minimere risikoen for nedbrud.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109